Børne- og Ungetandplejen
Pga. smittefaren med covid-19 må du ikke møde op på klinikken, hvis du har symptomer på sygdom. Et barn bør kun følges af én forælder. Hvis det er muligt, bedes forældre vente i venteværelset eller i deres bil. Husk mundbind.
Dit barn får automatisk tilbudt gratis tandpleje og tandregulering efter behov, indtil han eller hun er 18 år.
Om tandpleje og undersøgelser
-
-
Tandregulering Tandlægen ser regelmæssigt på tandstilling og sammenbid, når dit barn får tjekket tænderne.
Hvis dit barn har skæve tænder eller forkert sammenbid, vurderer vores specialtandlæge, om vi kan tilbyde tandregulering.
Specialtandlægen ser dit barn senest i 12-årsalderen. Vi giver skriftlig besked om resultatet.
Læs mere om tandreguleringHvor foregår Tandreguleringen?
Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang B i Vejle
-
Fra 0 år til skolealder Du er altid velkommen til at kontakte os, fx hvis du har brug for gode råd. Det kan være, når de første tænder bryder frem, tandskader eller andet.Umiddelbart efter dit barn er født, får du et velkomstbrev med information om tandplejen.
Det første besøg
Vi indkalder til det første besøg på tandklinikken, når jeres barn er 1-2 år. Ved det første besøg vil vi gerne lære dig og dit barn at kende. Vi giver vejledning i at børste tænder mv. Hvis barnet er parat til det, kigger vi også tænderne efter.Husk at give besked, hvis dit barn ikke kan komme til en aftalt tid.
Hvor skal mit barn gå?Al undersøgelse og behandling foregår enten på Vestre Engvej 51B i Sundhedshus Vejle, Tandplejen i Give eller Egtved. -
Skolebørn Efter skolestart får dit barn regelmæssige undersøgelser og behandling efter behov. Desuden underviser vi i tandsundhed og sunde spise- og drikkevaner på udvalgte klassetrin. Børnene inddrages aktivt i undervisningen for at blive motiveret til at passe på tænderne.
Læs mere om undersøgelserneSamarbejdet med dig
Det er vigtigt for os, at dit barn er trygt ved at gå til tandlæge og har sunde tænder – hele livet. Det lykkes bedst, når vi arbejder sammen. Fx ved at bakke op om behandlingerne og hjælpe dit barn med at børste tænder indtil 10-12-årsalderen.
Læs mere om tips til at børste tænder og 6-årstænderHvor skal mit barn gå?
Læs, hvor dit barns tænder bliver undersøgt og hvor behandlingen foregår. -
Tandpleje hos privat tandlæge 0-15 årige børn kan vælge at gå til tandlæge hos en privatpraktiserende tandlæge.
Der er en egenbetaling på 35%.
Hvis du vælger privat tandlæge, skal du give besked til os.
Når du fylder 16 år, kan du vælge, om du vil fortsætte på den kommunale tandklinik eller du vil gå hos en privat tandlæge. Begge dele er gratis for dig. Hvis du vælger privat tandlæge, skal du give besked til os.
Når du fylder 18 år, slutter den kommunale tandpleje, og du fortsætter hos en privat tandlæge. Ved den sidste undersøgelse hos os beder vi dig derfor fortælle, hvilken tandlæge, du har valgt. Det betyder, at vi kan give tandlægen besked og sikre, at du får den første indkaldelse til undersøgelse.
Praktisk info
-
-
Hvor skal mit barn gå? Undersøgelse og forebyggelseForegår på barnets skole, hvis barnet går på en skole med en undersøgelsesklinik. Ellers i Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, Tandplejen i Give, Hasselvej 1 eller Tandplejen i Egtved, Østergade 38.BehandlingerForegår i Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B, Tandplejen i Give, Hasselvej 1 eller Tandplejen i Egtved, Østergade 38.TandreguleringForegår i Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51B. -
Til- og fraflytning Når du flytter til Vejle Kommune, får vi besked fra Folkeregistret, og du bliver automatisk tilmeldt Tandplejen, hvis du er mellem 0 og 18 år.
Vi sender et velkomstbrev med information om Tandplejen.
Hvis du ønsker at vælge privat tandlæge, skal du kontakte os.Hvis du har tandbøjle, skal du kontakte Tandplejen hurtigst muligt efter tilflytning.
Har du tandbøjle og flytter du fra Vejle?
Så skal du kontakte Tandplejen i din nye kommune. På den måde sikrer vi, at der bliver taget hånd om din tandregulering. -
Hvordan klager jeg? Har du spørgsmål, eller vil du gerne klage over serviceniveauet eller behandlingen? Så kan du kontakte:
Anne Busch
Overtandlæge
Tlf. 23 65 67 90
E-mail: anbus@vejle.dkAnne Busch kan også fortælle dig mere om muligheder for andre klageveje.