Afbrændingsforbud i alle landets kommuner (Use of open fire is banned in all of Denmark)


Læs her hvad du må - og bestemt ikke må (find out what this means e.g. for usage of a barbeque grill)

På cykel

Vejle ligger som et smørhul for cyklister af alle slags. Med skøn natur, et bakket terræn og nye cykelstier i byen, har både motionister, turister og hverdagscyklister rigtig gode forhold til at hoppe i sadlen. Her finder du information, der passer til din cykelform.

Hvilken type cyklist er du?

  • Find information herunder:

  • Hverdagscyklist

    Vi arbejder hele tiden på at skabe gode forhold for dig på dine daglige cykelture mellem hjemmet, skolen, arbejdet, de daglige indkøb og andre hverdagsmål.

    Vejle har fået en ny supercykelsti, der går gennem byen.

    Supercykelstien binder oplandet sammen med midtbyen - og kobler de eksisterende stier i byen.

    Med 300 nye cykelparkeringer er det blevet lidt nemmere at komme af med cyklen tæt på målet.

    Oversigtskortet oven for findes i stort format her, og på det kan du blandt andet se, hvor du kan finde:

    • Luftpumper
    • Cykelværksteder
    • Elcykel-oplader
    • Smartbænke
    • Kunst- og lysprojekter

     

    Hvis du oplever noget, der trænger til forbedringer på din tur, er du altid meget velkommen til at tippe os via formularen "Giv et praj".

  • Motions- og racercyklist

    I Vejle findes en lang række nationale og regionale cykelruter - heriblandt Hærvejen og Østkystruten langs Vejle Fjord.

    Danmarks hårdeste cykelbakker ligger i Vejle, og der er skiltet på 25 af de mest populære stigninger.

    VisitVejle giver et overblik over stigningerne - med blandt andet Danmarks uofficielt stejleste vej - Chr. Winthersvej.

     

    Men er du ikke til bjerge eller sveddryppende ruter, er der også mange andre muligheder.

    Find eller få inspiration til din næste cykelrute i Vejle Kommunes landskaber her.

     

  • Cykelturist / turcyklist

    Landskabet omkring Vejle indeholder mange skønne ruter, som både turister og borgere i Vejle har stor glæde af.

    Du kan læse meget mere om ruterne og finde kort her.

    På den landsdækkende ruteplanlægger for cyklister Cyclistic kan du lave dine egne cykelture og finde en cykelvenlig rute fra det ene sted til det andet.

    Hos VisitVejle finder du gode råd til din cykelferie - eller din næste dagstur.

     

     

  • Mountainbiker

    Nogle af Danmarks stejleste bakker ligger i Vejle, så der bør være mulighed for at prøve kræfter med de store næsten alpine stigninger.

    Læs mere om dem her

    Samtidig indbyder naturen og det kuperede terræn til gode ture på mountainbike.

    Du kan blandt andet opleve det spændende terræn på rødt og blåt spor i Nørreskoven - og finde dine egne ruter i naturen omkring Vejle.

Find din cykelrute

Vi har udpeget et overordnet cykelrutenet, så du får et overblik over, hvordan cykelstierne i kommunen hænger sammen.

På kortet herunder kan du se, hvor vi anbefaler, at du kan cykle sikkert og trygt i kommunen, men du kan også klikke dig frem og finde ruter, der går ud over kommunegrænsen - de nationale og regionale ruter.

Du kan desuden se, hvor der er ønsker til nye stier.

 

Vi gør dine cykelforhold bedre 

Vi vil gerne gøre det attraktivt at være cyklist - også på de korte, daglige ture.

På længere sigt vil vi gerne gøre det muligt at cykle mellem flere af kommunens byer - og til byer længere væk - fx til Fredericia og Billund. 

Vi arbejder hele året på at skabe tryghed og sikkerhed for cyklisterne på vores veje - derfor vil du opleve, at vi:

  • Laver nye cykelstier 
  • Ændrer eksisterende cykelstier
  • Laver bedre vejkryds
  • Forsøger at påvirke adfærden, så flere vælger cyklen
  • Påvirker cyklister og bilisters adfærd, så de bliver bedre til at passe på hinanden i trafikken
  • Skaber flere cykelparkeringspladser
  • Opsætter service til cyklister som luftpumpe, værksted og elcykel-oplader

Følg løbelyset, så er der altid grønt lys for dig

På Grejsdalsvej forkæler vi cyklisterne, så det bliver sjovt og effektivt at cykle. Vi har indbygget grønne lamper i cykelstien, som lyser i takt med at der bliver talt ned til grønt lys. Tilpas din hastighed med løbelyset, så er der altid grønt lys for dig

Sidst opdateret: 25. juni 2018