Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, vi ofte får om parkering.

  • Hvilke typer betalingskort kan jeg bruge?

    Du kan betale med Visa, Dankort, Mastercard og American Express

  • Hvor hurtigt får jeg min parkeringslicens?

    Du får tilsendt din parkeringslicens via e-mail. Det tager én dag for dagskort, mens en beboerlicens kan tage op til fem arbejdsdage, hvis vi skal behandle den manuelt. Det gælder for eksempel for gæstekort, hemmelig adresse eller i forbindelse med leasingkontrakter.

  • Jeg har ikke adgang til en computer eller printer - hvad gør jeg så?

    Du er meget velkommen til at benytte den computer og printer, der står hos Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle

  • Hvorfor får jeg ikke mulighed for at forny min beboerlicens ved overgang fra det gamle til det nye licens system?

    Oplysninger i det gamle licenssystem var manuelt indtastede og med uens datakvalitet. I det nye licenssystem kommer oplysningerne automatisk ind ved hjælp af CPR- og Motorregisteret.

    For at undgå uoverensstemmelser bliver hverken udløbsdato eller andre oplysninger om eksisterende licenser overført.

    Første gang du køber en beboer- eller erhvervslicens i det nye system, skal licensen derfor oprettes som ny. Herefter kører det automatisk

  • Jeg har mistet min parkeringslicens - hvad gør jeg?

    Det er ikke noget problem. Du kan blot udskrive dit parkeringskort igen.

  • Kan jeg få pengene tilbage for min licens, hvis jeg flytter?

    Nej, det er desværre ikke muligt at refundere din licens

  • Min kæreste bor tit hos mig. Kan han købe beboerlicens?

    Nej, beboerlicensen gælder kun for personer med bopæl på adressen. Det vil sige, at din kæreste kun kan købe en beboerlicens, hvis han har folkeregisteradresse hos dig.

  • Jeg er udstationeret i Vejle for en længere periode - og har adresse i en beboer parkeringszone. Kan jeg købe beboerlicens til min bil?

    Ja, det kan du godt. Du skal blot vedhæfte en kopi af lejekontrakten.

  • Er min licens gyldig, hvis jeg flytter til en ny adresse i samme område?

    Ja, hvis den nye adresse er inden for samme zoneområde.

  • Kan jeg bestille beboerlicens til en udenlandsk bil?

    Ja, det kan du godt. Du skal huske at vedhæfte SKATs godkendelse for, at bilen må være i Danmark.

Sidst opdateret: 28. december 2017