Vejle midtby har fem parkeringszoner. Hvis du er beboer eller håndværker, kan du købe en parkeringstilladelse.

Med vores digitale parkeringsløsning til zoneparkerings-områderne, behøver man ikke et parkeringskort i forruden.

Når du køber din tilladelse og får en kvittering for, at købet er gennemført, er køretøjets registreringsnummer registreret i et nummerpladesystem, som p-vagterne kan aflæse på stedet.

På denne siden kan du orientere dig i regler for parkering. Er du registreret ejer af køretøjet kan du også købe din parkeringstilladelse på denne side. Er du bruger af et køretøj, uden at være registreret ejer, kan du ansøge om at få en parkeringstilladelse til køretøjet.

  • Hvem kan købe en tilladelse til beboer- og håndværkerparkering, og hvad giver den ret til?

    Håndværkere:

    • Når du køber en tilladelse, gælder den i zoner 1, 2, 5 og 6. Håndværkere kan ikke købe tilladelse til zone 3.

    Beboer i zonen:

    • Du kan købe en tilladelse, hvis du bor i en af parkeringszonerne 1, 2,3,5 eller 6 (zone 3 gælder kun til P-hus Albert og P-hus Trondur)

    Fælles for alle zoner:

    • Du kan parkere uden tidsbegrænsning - også på de pladser, hvor der ellers er en tidsbegrænsning på to timer. 
    • Du kan ikke parkere på pladser, hvor der opkræves betaling, bortset fra Gundhilds Plads og Abelones Plads 
    • Vi giver ingen garanti for, at du kan finde en ledig plads.
  • Skal jeg bo i området for at kunne købe?

    Ja, det skal du. Som beboer kan du købe en parkeringstilladelse, hvis du er tilmeldt folkeregistret og har bopæl inden for Parkeringszonen. Du skal også stå på registreringsattesten som ejer eller være bruger af køretøjet.

  • Gælder kortet til alle parkeringszoner?

    • Beboerparkering gælder kun til den parkeringszone, hvor det er købt.
    • Håndværkerparkering gælder til  parkeringszone 1,2,5 og 6.
  • Hvad koster det?

    • En tilladelse til beboerparkering i zone 1,2,5 & 6 koster 40 kr. pr. mdr.
    • Ved køb af 1 mdr. sker der automatik fornyelse af  beboerlicensen - OBS du skal selv sørge for at forny dine kreditoplysninger, hvis du skifter betalingskort.
    • En tilladelse til håndværkerparkering koster 100 kr. pr. måned - gælder kun til zone 1,2,5,& 6 
    • En tilladelse til beboerparkering i zone 3 til P-hus Albert og P-hus Trondur, koster 3000 kr. pr. år. Denne tilladelse kan bestilles via mail til darch@vejle.dk - Husk at sende oplysninger om din adresse, nummerplade på dit køretøj, og periode for tilladelse.
  • Kan jeg købe parkeringstilladelse til mine gæster?

    Ja det kan du.

    • Gæsteparkeringskort til zoner med beboerparkeringstilladelser gælder kun til parkering i den zone, hvortil det er købt. Det giver ret til at parkere på ledige pladser, men ingen garanti for, at der er en ledig plads.
Sidst opdateret: