Trafiksikker virksomhed

Én ud af tre dødsulykker i arbejdstiden sker i trafikken, og ifølge Rådet for Sikker Trafik kommer 1500 medarbejdere hvert år til skade i trafikken. Det tal kan I som virksomhed være med til at nedbringe.

Trafiksikker virksomhed
Uheld i trafikken kan få store omkostninger for din virksomhed - både menneskelige og økonomiske

Et skridt på vejen mod at nedbringe trafikulykker i arbejdstiden er, at virksomhederne udarbejder en trafiksikkerhedspolitik. Den kan fx indeholde retningslinjer for kørsel i firmabiler, køreundervisning til medarbejdere og meget andet. Se her, hvordan I kommer i gang.

Hvordan får min virksomhed en trafiksikkerhedspolitik?

Rådet for Sikker Trafik har lavet en skabelon for, hvordan du kan lave en trafiksikkerhedspolitik for din virksomhed. Det anbefales, at I begynder med at lave en risikoprofil af medarbejderne, og hvordan det kan gøres, findes også et gratis redskab til her: 

Hvordan har andre virksomheder gjort - og virker det?

Rådet for Sikker Trafik har udarbejdet et caseregister over de virksomheder, der har lavet en trafiksikkerhedspolitik. Her kan du læse, hvad det konkret har betydet for de enkelte virksomheder at gøre en indsats.

Vejle-virksomheden Arla beretter eksempelvis om en reducering af ulykker på 46 % på to år, en besparelse på skadesomkostninger på 25 % og andre ændringer, tilblivelsen af en trafiksikkerhedspolitik har medført.

Vi vil følge op på flere Vejle-virksomheders resultater med trafiksikkerhedspolitik - og hører gerne erfaringer fra jer, der er gået i gang.

Sidst opdateret: 15. januar 2019