Foreningsforum
Foreningsforum er en inspirationsaften for idræts-, spejder og kulturforeninger i Vejle Kommune. Vi håber, at vi i 2021 igen kan mødes og netværke, dele erfaringer og hente inspiration hos hinanden og i de spændende oplæg på aftenen. Indtil da kan I hente inspiration i en række webinarer.
-
Webinarer til foreninger
-
11. november kl. 19-20 | Det gode ældreliv – en aktiv fritid for seniorer | Frist for tilmelding: 8. november Tilmeld dig webinar om det gode ældreliv
Oplægsholder:
- Mette Hjuler, DGI
Der kommer flere og flere seniorer, og de vil gerne bevæge sig.
På webinaret inspirerer vi dig til, hvordan I kommer godt i gang med senioridræt i foreningen.
Hør fx om, hvilke aktiviteter, seniorer gerne vil lave, hvordan aktivteten organiseres og hvordan man kommer god i gang. -
24. november kl. 19.30-20.30 | Sådan får I fat i de fysisk inaktive | Frist for tilmelding: 19. november Tilmeld dig "Sådan får I fat i de fysisk inaktive"
Oplægsholdere:
- Maja Holm, DGI
- Knud Ryom, Arhus Universitet
25 % af den voksne befolkning dyrker ikke sport og motion. En ny undersøgelse har afdækket hvad fysisk inaktive danskere finder relevant, hvis de skulle blive fysisk aktive.
På dette webinar præsenteres barrierer og motiver blandt fysisk inaktive danskere, og i samspil med deltagerne drøftes en række tiltag til, hvordan man som forening kan motivere de inaktive til at deltage i foreningens aktiviteter.
På webinaret møder du Knud Ryom, forsker ved Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen af de inaktive voksne danskere, bl.a. i samspil med Maja Holm, der er adfærdsdesigner for Bevæg dig for livet, og idé-kvinden til en værktøjskasse, som skal hjælpe foreninger med at arbejde med denne målgruppe.
-
Afholdt: De unge kommer, når tilbuddene tilpasses deres virkelighed Oplægsholdere:
- Signe Greve Bentsen, Dgi
- Kasper Møller Lee, DGI
De unge vil gerne være i foreningen, hvis vi tilbyder aktiviteter, som imødekommer deres behov. Unge motiveres ikke af det samme, så hvordan får vi alle med?
På webinaret giver vi indblik i, hvordan I som forening kan skabe tilbud, hvor de unge har lyst til at deltage.
-
Afholdt: Optimer din forenings hjemmeside Oplægsholdere:
- Christine Bjørn, DGI
- Helle Petersen, Vejle Kommune
En hjemmeside er foreningens visitkort. Den viser, hvem I er, hvad I kan tilbyde, og hvor man kan finde jer. Bliv klogere på, hvad en god hjemmeside skal indeholde.
-
Afholdt: Frivillighed – potentialet er stort Oplægsholdere:
- Orla Mikkelsen, DGI
- Pia Bæk, DGI
Danskerne vil gerne lave frivilligt arbejde, men de stiller krav til frivilligheden. Det skal foreningen kunne imødekomme.
Med en række simple greb kan foreningen udnytte det store potentiale for flere frivillige. Hør hvordan din forening kan gribe opgaven an.
-
Afholdt: Den gode velkomst og stærke fællesskaber Oplægsholdere:
- Simone Christiansen, DGI
- Anne Tøttrup Andersen, DGI
Hvorfor oplever nogle hold stort frafald, mens andre kan fastholde medlemmerne længe?
Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmerne har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden.
Få konkrete bud på, hvordan vi tager godt imod og holder fast i medlemmerne.
Foreningsforum 2021
Hvem: Alle medlemmer af de 12 deltagende netværk* på aftenen
Hvad: Et forum for inspiration, netværk og til at styrke jeres forening
Tidspunkt: Kommer senere
Hvor: Campus Vejle, Boulevarden 48 - 7100 Vejle.
Pris: Det er gratis at deltage (Husk tilmelding - sidste frist 15. september)
Arrangør: Vejle Idrætsråd, Folkeoplysningsudvalget, DGI Sydøstjylland og Idræt, Events og Fællesskaber, Vejle Kommune
* Deltagende netværk: Top10, EliteVejle, Gymnastik, Tennis, Løb, Fodbold, Håndbold, Fitness, Dans, Badminton, Seniorer og Spejdere