At bevæge sig er sundt og en mulighed for kvalitetstid i familien. Derfor tilbydes alle foreninger og aftenskoler en startpakke, så de kan igangsætte aktiviteter, der åbner foreningslivet for familier.

Hver dag henter og bringer forældre deres børn til idræt, kultur eller spejder. Alt imens det på andre tidspunkter måske er dem, der dyrker yoga, danser eller andet på den lokale aftenskole.

Men hvad hvis familien tog afsted sammen? Enten til en aktivitet, de dyrker sammen, eller til en forening, hvor de kan dyrke hvert sit, men tage af sted sammen. 

Her er der et stort potentiale for at inspirere til mere bevægelse for hele familien. Derfor tilbyder DGI Sydøstjylland en gratis startpakke støttet af Folkeoplysningsudvalget i 2021, der skal hjælpe folkeoplysende foreninger med at igangsætte familieaktiviteter.

Startpakken indeholder:

  • Inspiration til aktiviteter
  • Hjælp til rekruttering af frivillige
  • Sparring på jeres markedsføring
  • Facilitering af de første tre træningsgange

I kan læse mere om og tilmelde jer startpakken her Sæt gang i aktiviteter for hele familien (dgi.dk)

Sidst opdateret: