Indstillingen er lukket. Sidste frist for at indstille kandidater til årets Sportsgalla var den 22. januar 2023. Vi åbner for næste års indstilling i slutningen af 2023 eller starten af 2024.

Razorbacks

Indstil dine kandidater til priserne ved Sportsgalla

Priser ved Sportsgalla 23. marts 2023

  • "Idrætsprisen"

    Vi uddeler Vejle Kommunes Idrætspris til idrætsudøvere, der har vundet et mesterskab i det forgangne år. 

    • Vi hylder en guldmedalje ved Danske og Nordiske mesterskaber
    • Vi hylder guld-, sølv og bronzemedaljer ved internationale mesterskaber (EM, VM, OL/PL)
    • Vi tildeler prisen for både individuelle og holdpræstationer
    • Vi hylde også andre mesterskabs-lignende præstationer, hvis der er en særlig begrundelse herfor.

    Prisen er en flot Sportsgalla-statuette.

    Find kontaktperson for Idrætsprisen

  • "Årets Sportsnavn"

    Vi uddeler prisen til individualister, hold eller en person, der i det forgangne år har udmærket sig på særlig vis på den danske eller internationale sportsscene.

    For at komme i betragtning til Årets Sportsnavn skal ét af følgende kriterier være opfyldt.

    1. Bosat i Vejle Kommune
    2. Medlem af forening/klub/hold i Vejle Kommune
    3. Have tæt relation til Vejle Kommune, eksempelvis i form af uddannelse, opvækst eller ophav

    Prisen er på 5.000 kr. skænket af Vejle Kommune

    Juryen der udvælger de 3 nominerede samt vinderen, består af følgende:

    - Dan Arnløv Jørgensen, 1. Viceborgmester

    - Sofie Plenge, Direktør for Kultur og Sundhed

    - Poul Erik Møller, formand for folkeoplysningsudvalget

    - Michael Hansen, formand for Vejle Idrætsråd

    - Tage Schmidt, formand for Parasportsrådet

    - Knud Erik Hansen, formand for Elite Vejle. 

    Find kontaktperson for prisen som Årets Sportsnavn

     

  • Vejle Idrætsråd: ”Gør-en-forskel-prisen”

    Vejle Idrætsråds ”Gør en forskel pris” tildeles en ung, træner, leder, fællesskaber m.fl., der har medvirket til at skabe rum og rammer for nye aktivitetsmuligheder, været med til at aktivere nye målgrupper, og som gennem arbejdet har styrket foreningsudviklingen ved uddannelse af trænere og ledere.

    Prisen er på 5.000 kr. skænket af Vejle Idrætsråd

    Bestyrelsen i Vejle Idrætsråd tager med udgangspunkt i de indstillede en beslutning om, hvilke 3 de nominerer samt hvem der vinder ”Gør-en-forskel-prisen”

    Find kontaktperson for Gør en forskel-prisen

  • Folkeoplysningsudvalgets "Foreningslederpris"

    Folkeoplysningsudvalgets Foreningslederpris uddeles til en foreningsleder/lederteam, der har ydet en særlig lederindsats for at udvikle foreningen og igangsætte aktiviteter, herunder tiltag og indsatser som styrker
    det forpligtende fællesskab, aktive medlemsskab samt det frivillige og tværgående foreningsarbejde

    Prisen er rettet mod de ikke-idrætslige folkeoplysende foreninger. 

    Det er Folkeoplysningsudvalget, der uddeler prisen og med prisen følger 5.000 kr.

    Folkeoplysningsudvalget tager med udgangspunkt i de indstillede en beslutning om, hvilke 3 de nominerer samt hvem der vinder ”foreningslederprisen”

    Find kontaktperson for Folkeoplysningsudvalget foreningslederpris

  • EliteVejles "Talentudviklingspris"

    EliteVejles Talentudviklingspris hylder initiativer, der gør noget helt særligt for udviklingen af sportstalenterne i Vejle.

    Prisen går til en talenttræner, en forening, en uddannelsesinstitution, eller en ildsjæl, der har gjort en ekstraordinær indsats for talentudviklingen.

    Prisen er på 5.000 kr. skænket af Elite Vejle.

    Elite Vejles Forretningsudvalg tager med udgangspunkt i de indstillede en beslutning om, hvilke 3 kandidater de nominerer, samt hvem der vinder ”EliteVejles Talentudviklingspris”. 

    Find kontaktperson for EliteVejles talentudviklingspris

     

  • Parasportsrådets "Individuelle pris"

    Parasportsrådets individuelle pris gives til en eller flere personer, som gør en særlig indsats for at fremme og udvikle Parasporten.

    Prisen er på 5.000 kr skænket af Parasportsrådet.

    Parasportsrådet tager med udgangspunkt i de indstillede en beslutning om, hvilke 3 de nominerer samt hvem der vinder ”foreningsprisen”

    Find kontaktperson for Parasportsrådets priser

  • Parasportsrådets "Foreningspris"

    Parasportsrådets foreningspris gives til en forening eller organisation, som gør en særlig indsats for at fremme og udvikle Parasporten.

    Prisen er på 5.000 kr skænket af Parasportsrådet.

    Parasportsrådet tager med udgangspunkt i de indstillede en beslutning om, hvilke 3 de nominerer samt hvem der vinder ”foreningsprisen”

    Find kontaktperson for Parasportsrådets priser

  • Bevæg dig for livet-prisen

    Bevæg dig for livet-prisen" tildeles den folkeoplysende forening, det selvorganiserede fællesskab eller til den person, der har gjort en særlig indsats for at få flere personer i bevægelse i Vejle Kommune.

    Prisen er på 5.000 kr. og skænket af Bevæg dig for livet, Folkeoplysningsudvalget og Vejle Idrætsråd.

    Juryen (bestående af en repræsentant fra henholdsvis Folkeoplysningsudvalget, Vejle Idrætsråd og Bevæg for Livet) tager med udgangspunkt i indstillingerne en beslutning om, hvilke 3 indstillinger de nominerer, samt hvem der vinder årets ”Bevæg dig for livet”-pris.

    Find kontaktperson for Bevæg dig for livet-prisen

  • "Årets Stjerne"

    Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Vejle og Spar Nord Vejle står bag Årets Stjerne.

    Prisen gives for den helt fremragende sportspræstation eller for en unik leder- eller trænerindsats i Vejle Kommune i 2021.

    Prisen er på 10.000 kr. og en signeret, håndlavet mini-udgave af Kristian von Hornsleths skulptur "Stjernen”, som står ved Vejle Bibliotek.

    Juryen bestående af personer fra Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Vejle og Spar Nord Vejle. De tager med udgangspunkt i de indstillede kandidater en beslutning om, hvilke 3 de nominerer samt hvem der vinder ”Årets Stjerne”

    Find kontaktperson for Årets Stjerne

  • "Mayors Choice"

    Hvert år uddeler borgmester Jens Ejner Christensen sin egen pris ”Mayors Choice” til en helt særlig person, der i det forgange år har gjort en stor forskel for Vejle Kommune.

    Prisen er på 5.000,- og borgmesteren overrækker selv prisen.

    Find kontaktperson for Mayors Choice prisen

Sportsgalla 2019
Sidst opdateret: