Corona - bl.a. om vaccinationer og test. Nu 13 steder du kan blive testet i Vejle og centerbyer med flere....


Læs mere om corona her / Information in English

Giv dit bud på et kunst­værk

Kunst kan noget helt særligt i forhold til at sætte tanker og samtale i gang. Og det er præcist det, vi efterlyser med kunstværket i Klimaparken. Det skal sætte gang i tankerne og skabe debat om områdets identitet, fortid og fremtid. Som kunstner i Vejle Kommune vil vi derfor gerne invitere dig til at give dit bud på et kunstværk, der kan formidle historien om Østbykvarterets Klimapark og lægge op til fællesskab.

Klimaparken Østbyparken med ny vandkile, græsareal og Østerbo-blokkene i baggrunden
Luftfoto af Østerbo, Bølgen og Fjordbyen i Vejle
Luftfoto af Østbyen i Vejle
Luftfoto af Vejle By set fra fjordsiden

Baggrund for konkurrencen

I de seneste år har Vejle Kommune, Vejle Spildevand og ØsterBo arbejdet ihærdigt med at sikre Østbyen mod stormflod og oversvømmelser. Et arbejde, der stadig er i gang. 

Sidste år indviede borgmester Jens Ejner Christensen og ØsterBO den nye Klimapark, som snor sig gennem ØsterBO’s karakteristiske røde boligbyggeri i den østlige del af Vejle. 

Som prikken over i’et udbyder Vejle Kommune nu sammen med ØsterBO opgaven med at udsmykke Klimaparken kunstnerisk.

Skal formidle områdets drømme

En væsentlig del af kunstværket bliver at videreformidle de drømme og ord, som områdets beboere og brugere har sat på Klimaparken.

Hele klimaprojektet har haft flere formål blandt andet

  • at omdanne en udfordring med vand til en styrke
  • at skabe bedre rammer for det sociale fællesskab i ØsterBO ved f.eks. at tilbyde gode mødesteder.

Send dit CV

I første omgang vil vi invitere dig som kunstner til at indsende dit CV med eksempler på arbejder.

Vi vurderer CV'erne ud fra tre kriterier:

  • Kunstnerens erfaring med kunstværker i det offentlige rum
  • Erfaring med at inddrage brugere og beboere i processen
  • Kvaliteten af udførte arbejder

På baggrund af prækvalifikationen af de indsendte CV bliver fem-seks kunstnere udvalgt i løbet af april og vil hver især blive honoreret med 10.000 kr. for at levere en skitse og en idé. Det er et krav, at værkerne skal udføres i løbet af i år.

 

Sidst opdateret: 11. marts 2021