Beet­hoven 250 Fes­tival

17/12 - 2022 kl. 15.00 - Sct. Nicolai Kirke

Sonate nr. 8, op. 13 ”Pathétique”
Sonate nr. 14, op. 27 nr. 2 ”Måneskin”
Sonate nr. 23, op. 57 ”Appassionata”

klaver: Jonas Frederik

”Disse tre sonater er noget af den musik, som betyder allermest for mig. Da jeg var lille, var jeg ofte hos mine bedsteforældre efter skole, og de havde en lp med Daniel Barenboim med netop disse. Vi hørte den plade meget ofte, og det var på grund af den, at jeg ønskede at starte til klaver, da jeg blev 9 år. Jeg følte, at jeg kunne relatere til de mange forskellige og ekstreme følelser i musikken, og her 29 år efter, har jeg det stadig på samme måde.” -Jonas Frederik

Som klassisk uddannet koncertpianist har Jonas Frederik spillet koncerter i lande som USA, Italien, Frankrig og naturligvis Danmark. Med et solidt fundament i klassisk musik skriver Jonas Frederik lige fra store orkestrale værker til elektronisk synth-baseret filmmusik.

Sideløbende med sin solokarriere har Jonas Frederik ofte arbejdet på tværs af genrer, bl.a. sammen med Perry Stenbäck, som han sammen med stiftede Vejle Crossover Art Ensemble, og med den elektroniske duo, Andre Tonelege. Et samarbejde gennem mange år med humoristen og historiefortælleren Rune Green blev det også til, hvor de sammen optrådte med nyfortolkninger af flere H. C. Andersen-eventyr og klassiske gyserhistorier med den nyskrevne musik som et fortolkende element og ikke kun som baggrundsmusik.

Jonas Frederik startede sin musikalske karriere 9 år gammel, da han begyndte at spille klaver. Kort efter begyndte han at deltage i konkurrencer og vandt hurtigt topplaceringer i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og den danske Steinway Festival.

I en alder af 15 år komponerede Jonas Frederik sit første større værk, en klavertrio, og andre store værker fulgte i de følgende år snart efter, såsom en violinkoncert, en klaverkoncert, værket ”Gys & Gru”, som er et timelangt værk for stort ensemble, kor, dansere og fortæller i anledning af Halloween, og en stor symfonisk sats over ”Glade Jul”.

I 2002, 17 år gammel og allerede en meget erfaren pianist, blev Jonas Frederik optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og fik sin kandidatgrad i 2008. Jonas Frederik har siden boet i Vejle, hvor han længe har bidraget til byens kulturliv.

Fra 2013 studerede Jonas Frederik filmkomposition hos Jacob Groth (Millennium-trilogien, Dead Man Down), Karsten Fundal (Canned Dreams, The Act of Killing) og Irv Johnson (Boy Wonder, Kartellet) på Syddansk Musikkonservatorium og modtog endnu en kandidatgrad i sommeren 2015.

1/2 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

Klaversonater I:

Sonate nr. 1 i f-mol, opus 2 nr. 1
Sonate nr. 2 i A-dur, opus 2 nr. 2
Sonate nr. 3 i C-dur, opus 2 nr. 3

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

9/2 kl. 15.00 – Vejle Musikteater

Klavertrioer I:

Klavertrio nr. 1 i Es Dur, opus 1 nr. 1
Variationer for klavertrio i G Dur, op. 121a
Klavertrio nr. 5 i D Dur, opus 70 nr. 1 ”Geister”

Trio con Brio

klaver: Jens Elvekjær
violin: Soo-Jin Hong
cello: Soo-Kyong Hong

Eksplosion.
Intet kunne stoppe Beethoven, da han med sine første tre klavertrioer trådte ind på den musikalske verdensscene. Allerede den allerførste trio er så fyldt med utæmmet, ustoppelig energi og idérigdom, at ingen tvivlede på, at her var et geni. Senere skrev Beethoven sin Geister-trio som i sin grænsesøgen og i sine nærmest skizofrene og hurtige skift, er noget af det mest moderne musik skrevet på den tid. Hvis disruption findes for klavertrio, er det her.

”Glødende rapporter taler sandt. Trio con Brio har en høj profil på nutidens musikscene" - Washington Post

Dannet i 1999 efter konceptet at par mødes, har de to koreanske søstre sammen med pianisten Jens Elvekjær (som siden er blevet gift med Soo-Kyung) udforsket klavertriorepertoiret med såvel friskhed og nysgerrighed som respekt og eftertanke. De er især blevet rost for deres tilgang til kernerepertoiret: "Værker af Beethoven, Schubert og Brahms bliver i deres hænder omdannet til levende musik i vor tid" - Esben Tange, DR P2
Trio con Brio er meget efterspurgt internationalt og har en tæt, verdensomspændende turnékalender. Koncerter i denne og kommende sæson omfatter Washington DC, San Francisco, Seoul, Wigmore Hall, London, Auditiorium du Louvre, Paris, Hamburg, Schwetzinger Festspiele, Festspiele Mecklenburg-Vorpommern, Trondheim Kammermusikfestival, Norge, samt utallige danske festivaler. I de senere år har Trio con Brio givet koncerter i store prestigefulde koncertsale verden over som Concertgebouw, Carnegie Hall, Wigmore Hall, Kozerthaus Berlin, Seoul Arts Center, Bunka Kaikan Tokyo, Teatro Olimpico Vicenza og Tivolis Koncertsal.

Trioen har vundet mange internationale konkurrencer, bl.a. ARD, München, Vittorio Gui, Firenze og Kammermusikkonkurrencen i Trondheim. I 2015 modtog trioen P2’s Kunstnerpris, som det første ensemble nogensinde, ved en koncert i Koncerthuset, hvor de spillede Beethovens Tripelkoncert med DR Symfoniorkestret. Andre store priser omfatter Kalichstein-Laredeo-Robinson International Trio Award og Allianz Prize ved festspillene i Mecklenburg-Vorpommern.

17/2 kl. 19 – Vejle Bibliotek

Foredrag v/ Mathias Hammer:

Beethoven - 250 år

I 2020 bliver 250-året for Beethovens fødsel fejret over hele verden. Mathias Hammer fortæller ved dette foredrag om musikhistoriens vigtigste komponist. En fortælling om Napoleonskrige, ædle frihedsidealer, brysk adfærd, ulykkelig kærlighed - og om en mand, der skrev guddommelig musik på trods af, at han var døv. Mathias vil desuden gå i dybden med en række af Beethovens allerbedste værker, bl.a. Symfoni nr. 9 med det store kor, 'Ode til glæden'.

Mathias Hammer er pianist, musikformidler, radio- og TV-vært på DR. Han er uddannet pianist med debut fra Det Jyske Musikkonservatoriums Solistklasse i 2011.

Siden 2010 har han været tilknyttet DR’s P2 som programvært og præsenterer bl.a. DR SymfoniOrkestrets Torsdagskoncerter for publikum i Koncerthuset og radiolyttere i hele Danmark. Han står bag en række podcast-produktioner om dansk musik, bl.a. om Niels W. Gade og guldalderens musik samt om Carl Nielsen – produktioner der er blevet nomineret til såvel Prix Europa som Prix italia.

Mathias er scenevært og konferencier ved koncerter og festivaler over hele landet og har arbejdet sammen med størstedelen af landets professionelle ensembler og orkestre. Desuden er han flittig foredragsholder inden for musikalske og kulturhistoriske temaer, ligesom han er ambassadør for fællessang og sangforedrag ved arrangementer over hele landet. Siden 2018 har han været medlem af Højskolesangbogsudvalget.

Du kender måske Mathias Hammer fra TV, hvor han bl.a. ses som holdkaptajn i Den Klassiske Musikquiz og optrådte som vært og pianist i Live fra Højskolesangbogen – et 12-timers direkte sangmaraton, der løb af i 2018 og januar 2020. 

29/2 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

Klaversonater II:

Sonate nr. 4 i Es-dur, opus 7
Sonate nr. 5 i c-mol, opus 10 nr. 1
Sonate nr. 6 i F-dur, opus 10 nr. 2
Sonate nr. 7 i D-dur, opus 10 nr. 3

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

2/8 kl. 14.00 – Mølholm Kirke

Klaverelever fra Det Jyske Musikkonservatorium spiller værker af Beethoven.

9/8 kl. 15.00 – Mølholm Kirke

De sidste sonater:

Sonate nr. 30 i E-dur, opus 109
Sonate nr. 31 i As-dur, opus 110
Sonate nr. 32 i c-mol, opus 111

klaver: John Damgaard

”Historien om Beethovens tre sidste klaversonater er uhyre spændende for så vidt, som musikken i sig selv er vidunderlig, tilblivelsen ufattelig, betydningen skelsættende, forståelsen af indholdet helt afhængig af den enkeltes opfattelse…. Med andre ord et dybt personligt udsagn fra sindets inderste kroge.

Beethoven havde i julen 1821 i lang tid ikke fuldendt et større værk. Generelt var hans tilstand fysisk og psykisk på lavest tænkelige niveau. Han kæmpede med en messe – hvad der et par år efter skulle blive til Missa Solemnis – men havde som ”afslapning” (”Brotarbeiten”) liggende tre klaversonater, som han skiftevis arbejdede på, når koncentrationen med messen svigtede. Man skulle tro, at denne arbejdsform ville resultere i tre ret ensartede sonater, men der er tale om tre vidt forskellige sonater. Bach og barokken var hans hovedudfordring. Fugaen i særdeleshed.

Sonaten op. 109 er da også på mange måder en slags kærlighedserklæring til barokken nært beslægtet med Händels suiter. Et lyst værk, som omtales den 19. december 1821 i Wiener Zeitung.

Sonaten op. 110 fuldendt den 28. december 1821 er som den eneste af Beethovens sonater ikke tilegnet nogen. En tilfældighed? Næppe. Denne sonate skulle være hans egen. Sonaten kan opfattes som en ”dagbog” for Beethoven. Måske det mest personlige, Beethoven har skrevet. Han citerer Bach ”Es ist vollbracht” og skriver anvisninger over nodesystemerne, ikke som hjælp til musikeren, men som hjælp til tilhøreren, for at han dog må forstå, hvad det drejer sig om. Både på tysk og italiensk. Om hvordan livet kommer tilbage på et tidspunkt, hvor alt håb synes ude. End ikke på dette tidspunkt svigter hans kampånd (..”jeg vil gribe skæbnen i struben”) ham. Guido Agosti analyserede engang dette sted for en læge, der udtalte, at en krop, der har været tæt ved døden, men som overlevede, reagerer på samme måde! Beethovens måske skønneste og mest vellykkede fuga bliver her instrumentet til at beskrive dette. Hvordan kan et så ophøjet værk indeholde en Scherzo med et tema taget fra en knejpesang i Wien med teksten: ”Ich bin liederlich, du bist liederlich, wir sind liederliche Leute”? Man kan kalde det for det Shakespearske element. I Shakespeares tragedier kommer der ofte en joker med yderst profane udgydelser, når det er allermest alvorligt. I modsætning til Shakespeare sejrer viljen til overlevelse i videst mulig forstand dog til sidst, og slutakkorden sprænger de sidste jordiske bindeled.

Sonaten op. 111 har på originalmanuskriptet inskriptionen ”Ludwig Ludwig am 13. Jenner 1822”. Den er i to satser (som tidligere op. 54, 78 og 90) og er på en måde sonateformens endeligt. En sonate? Ja.. og dog. Inspireret af Bach igen. En salgs præludium og fuga (her præludium og variationer). Førstesatsen i sig selv er også en slags præludium og fuga. Denne dualisme har fået mange prædikater – virkelighed/uvirkelighed, Sansara/Nirvana (Bülow), modstand/overgivelse, det herværende/det hinsides (Fischer) eller det mandlige/det kvindelige. Intet sted i klaverlitteraturen får man en så stor mystisk oplevelse som i andensatsen. Man fornemmer med ærefrygt, at her er ikke alene sonaten, men hele cyklen af de 32 sonater afsluttet. Ja faktisk endnu mere. Må jeg citere Thomas Mann, som i Doktor Faustus lader en fortæller berette om en oplevelse: ”Der var sket dette, at sonaten havde ført sig selv til ende i denne vældige sats, ført sig selv til ende for aldrig at vende tilbage. Og når han siger: ”Sonaten”, så mener han ikke blot denne, c-mol sonaten, men sonaten i det hele taget, som kategori, som overleveret kunstform!” Vincent d’Indy skriver et sted, at sonaten som levende form var stendød efter Beethoven (…”Kan man forestille sig noget mere akavet end Schumanns eller Chopins sonater? Det skulle da lige være Griegs!”)

Fuldendelsen af disse tre sonater gav endnu engang Beethoven troen tilbage på livet og fornyede kræfter til at fortsætte med Missa Solemnis.” -John Damgaard

Pianisten John Damgaard er uddannet på Eastman School of Music (New York) og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Georg Vásárhelyi. Senere studier hos Ilona Kabos i London og Wilhelm Kempff i Italien. I adskillige år var John Damgaard docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Fra 1979-81 samt 2007 gæsteprofessor ved Musashino Academia Musicae i Tokyo og fra 1984 professor ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

Omfattende turnéer i USA, Canada, Mexico, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Italien, Frankrig, Belgien, Japan, Australien; hovedsageligt med et klassisk, romantisk repertoire, men næsten altid med et dansk klaverværk.

John Damgaard er mangeårigt medlem af klavertrioen Tre Musici.

Mange CD indspilninger - bl.a. Ravels samlede klaverværker på 2 CD’er og alle Schuberts fuldendte klaversonater på 5 CD’er.

15/8 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

Klaversonater III:

Sonate nr. 8 i c-mol, opus 13, “Pathétique”
Sonate nr. 9 i E-dur, opus 14 nr. 1
Sonate nr. 10 i G-dur, opus 14 nr. 2
Sonate nr. 11 i B-dur, opus 22

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

8/9 kl. 19.30 – Vejle Musikteater

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

Klavertrioer II:

Klavertrio nr. 2 i G Dur, opus 1 nr. 2
Klavertrio nr. 4 i B Dur, opus 11
Klavertrio nr. 6 i Es Dur, opus 70 nr. 2

Trio con Brio

klaver: Jens Elvekjær
violin: Soo-Jin Hong
cello: Soo-Kyong Hong

Den anden side
Beethoven var ikke kun en rigtig knudemand, han havde også en lettere, humoristisk og legesyg side. De tre værker ved aftenens koncert viser dette i overflod, og desuden ligger overraskelser og nærmest satiriske indslag på lur i hvert hjørne. Skønhed får vi også i de to hymniske langsomme satser, samt ikke mindst tre sprængfarlige finalesatser med masser af bid og dynamik.

”Glødende rapporter taler sandt. Trio con Brio har en høj profil på nutidens musikscene" - Washington Post

Dannet i 1999 efter konceptet at par mødes, har de to koreanske søstre sammen med pianisten Jens Elvekjær (som siden er blevet gift med Soo-Kyung) udforsket klavertriorepertoiret med såvel friskhed og nysgerrighed som respekt og eftertanke. De er især blevet rost for deres tilgang til kernerepertoiret: "Værker af Beethoven, Schubert og Brahms bliver i deres hænder omdannet til levende musik i vor tid" - Esben Tange, DR P2
Trio con Brio er meget efterspurgt internationalt og har en tæt, verdensomspændende turnékalender. Koncerter i denne og kommende sæson omfatter Washington DC, San Francisco, Seoul, Wigmore Hall, London, Auditiorium du Louvre, Paris, Hamburg, Schwetzinger Festspiele, Festspiele Mecklenburg-Vorpommern, Trondheim Kammermusikfestival, Norge, samt utallige danske festivaler. I de senere år har Trio con Brio givet koncerter i store prestigefulde koncertsale verden over som Concertgebouw, Carnegie Hall, Wigmore Hall, Kozerthaus Berlin, Seoul Arts Center, Bunka Kaikan Tokyo, Teatro Olimpico Vicenza og Tivolis Koncertsal.

Trioen har vundet mange internationale konkurrencer, bl.a. ARD, München, Vittorio Gui, Firenze og Kammermusikkonkurrencen i Trondheim. I 2015 modtog trioen P2’s Kunstnerpris, som det første ensemble nogensinde, ved en koncert i Koncerthuset, hvor de spillede Beethovens Tripelkoncert med DR Symfoniorkestret. Andre store priser omfatter Kalichstein-Laredeo-Robinson International Trio Award og Allianz Prize ved festspillene i Mecklenburg-Vorpommern.

19/9 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

Klaversonater IV:

Sonate nr. 12 i As-dur, opus 26
Sonate nr. 13 i Es-dur, opus 27 nr. 1, Sonata quasi una fantasia
Sonate nr. 14 i cis-mol, opus 27 nr. 2, Sonata quasi una fantasia -“Måneskinssonaten”
Sonate nr. 15 i D-dur, opus 28, “Pastorale”

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

23/9 kl. 19.30 – Vejle Musikteater

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

https://www.vejlemusikteater.dk/program/beethoven-klavertrioer-iii/

Klavertrioer III:

Allegretto WoO 39
Klavertrio nr. 3 i c mol, opus 1 nr. 3
Klavertrio nr. 7 i B Dur, op. 97

Trio con Brio

klaver: Jens Elvekjær
violin: Soo-Jin Hong
cello: Soo-Kyong Hong

Mod nye verdener
Beethoven ville være sig selv, være uafhængig, være en fri mand. Med klavertrioen i c-mol vender Beethoven ryggen til wienerklassikken og sprænger rammerne for, hvad man kunne tillade sig både udtryksmæssigt og instrumentalt. Han kom aldrig tilbage igen og søgte altid videre. De første toner i den enestående Ærkehertugtrio, er som de første ord i en stor roman - det bliver en episk fortælling, som peger helt ind i romantikken. Man mærker noget større end én selv.

”Glødende rapporter taler sandt. Trio con Brio har en høj profil på nutidens musikscene" - Washington Post

Dannet i 1999 efter konceptet at par mødes, har de to koreanske søstre sammen med pianisten Jens Elvekjær (som siden er blevet gift med Soo-Kyung) udforsket klavertriorepertoiret med såvel friskhed og nysgerrighed som respekt og eftertanke. De er især blevet rost for deres tilgang til kernerepertoiret: "Værker af Beethoven, Schubert og Brahms bliver i deres hænder omdannet til levende musik i vor tid" - Esben Tange, DR P2
Trio con Brio er meget efterspurgt internationalt og har en tæt, verdensomspændende turnékalender. Koncerter i denne og kommende sæson omfatter Washington DC, San Francisco, Seoul, Wigmore Hall, London, Auditiorium du Louvre, Paris, Hamburg, Schwetzinger Festspiele, Festspiele Mecklenburg-Vorpommern, Trondheim Kammermusikfestival, Norge, samt utallige danske festivaler. I de senere år har Trio con Brio givet koncerter i store prestigefulde koncertsale verden over som Concertgebouw, Carnegie Hall, Wigmore Hall, Kozerthaus Berlin, Seoul Arts Center, Bunka Kaikan Tokyo, Teatro Olimpico Vicenza og Tivolis Koncertsal.

Trioen har vundet mange internationale konkurrencer, bl.a. ARD, München, Vittorio Gui, Firenze og Kammermusikkonkurrencen i Trondheim. I 2015 modtog trioen P2’s Kunstnerpris, som det første ensemble nogensinde, ved en koncert i Koncerthuset, hvor de spillede Beethovens Tripelkoncert med DR Symfoniorkestret. Andre store priser omfatter Kalichstein-Laredeo-Robinson International Trio Award og Allianz Prize ved festspillene i Mecklenburg-Vorpommern.

11/10 kl. 15.00 – Give-Egnens Museum

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

Violinsonater I:

Sonate nr. 4 i A-mol, op. 23
Sonate nr. 5 i F-dur, op. 24 (“Forårssonaten”)
Sonate nr. 10 i G-dur, op. 96

violin: Benedikte Damgaard
klaver: Emil Gryesten

Duo Damgaard-Gryesten er med årene blevet en af de førende danske repræsentanter for violin-klaver-konstellationen. Duoen har koncerteret vidt og bredt i danske musikforeninger og koncertserier, bl.a. i Copenhagen Summer Festival, Kammermusikforeningen af 1886, og Glyptotekets sommerkoncerter, Nordens Hus i Thorshavn, og ved transmissioner i DR-P2.
Benedikte og Emil var studiekammerater ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De deler deres dybe passion for kammermusikken, som har resulteret i dette frugtbare musikalske samarbejde, der går tilbage til 2011. 
Begge musikere har udmærket sig som markante solister. Benedikte har vundet Jacob Gade Violinkonkurrencen, og Emil er vinder af Nordisk Pianistkonkurrence. Hver især har de to spillet i alle større koncertsale i Danmark og turneret i de fleste europæiske lande, i USA og Fjernøsten. I sommeren 2020 venter en Kina-turné, hvor duoen spiller 10 koncerter i flere af de største byer.
De to medlemmer af duoen er begge en del af Statens Kunstfonds ”Unge Elite”-program – et særligt karriereudviklingsprogram som støtter den kunstneriske udvikling og den internationale karriereudvikling for de dygtigste yngre danske musikere.

I anledning af den store Beethoven-fejring ved 250-årsjubilæet i december 2020 hylder Duo Damgaard-Gryesten denne måske vigtigste komponist for violin og klaver - ved i 2020 og 2021 at opføre alle komponistens 10 violinsonater, fordelt over 3 koncertprogrammer.

”Den store, tykke bog, som rummer Beethovens samlede violinsonater, er en af den klassiske musiks allerstørste skattekister.

Vi elsker disse værker, som er så ufattelig rige på musikalsk poesi og på menneskelig varme. Passionen for det intime sammenspil mellem disse to instrumenter – som var de instrumenter, Beethoven selv mestrede – stråler ud af hvert eneste værk.

Gennem den store cyklus af ti sonater oplever lytteren en dyb indsigt i komponistens kunstneriske udvikling. De tidlige sonater i opus 12 er vidunderlige eksempler på den unge Beethovens humorfyldte og virtuose stil. Den dystre og dramatiske sonate i C-mol og den majestætiske Kreutzer-sonate er storslåede monumenter fra hans heroiske midterste periode, hvortil også hører værker som 5. symfoni og operaen Fidelio. Den sidste sonate, opus 96, hører til Beethovens sene periode, hvor den døve komponist vendte sit fokus mod det indre livs rigdom og skabte nogle af sine mest visionære værker.

De ti sonater er en af kammermusikkens største og smukkeste rejser. En episk rejse gennem en af musikhistoriens største geniers eventyrlige univers. Vi håber, I vil rejse med.” - Benedikte Damgaard & Emil Gryesten.

24/10 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

Klaversonater V:

Sonate nr. 16 i G-dur, opus 31 nr. 1
Sonate nr. 17 i d-mol, opus 31 nr.2 “Stormen”
Sonate nr. 18 i Es-dur, opus 31 nr. 3
Sonate nr. 19 i g-mol, opus 49 nr. 1

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

8/11 kl. 14.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

Til Elise - en symfonisk koncertfortælling for børn og unge sjæle

Vær med, når MidtVest Ungdomssymfoniorkester spiller symfonisk musik af Beethoven samt et nykomponeret værk af Jonas Frederik over det kendte klaverstykke Für Elise.

Musikken bliver brugt som et supplerende element til en kort fortælling om pigen Elise.

28/11 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

En del af Fønix-festivalen og Trekantområdets Festuge-efterår

Klaversonater VI:

Sonate nr. 20 i G-dur, opus 49 nr. 2
Sonate nr. 21 i C-dur, opus 53 “Waldstein”
Sonate nr. 22 i F-dur, opus 54

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

6/12 kl. 15.00 – Rødkilde Gymnasium (Festsalen)

Violinsonater II:

Sonate nr. 2 i A-dur, op. 12, nr. 2
Sonate nr. 3 i Es-dur, op. 12, nr. 3
Sonate nr. 6 i A-dur, op. 30, nr. 1
Sonate nr. 7 i C-mol, op. 30. nr. 2

violin: Benedikte Damgaard
klaver: Emil Gryesten

Duo Damgaard-Gryesten er med årene blevet en af de førende danske repræsentanter for violin-klaver-konstellationen. Duoen har koncerteret vidt og bredt i danske musikforeninger og koncertserier, bl.a. i Copenhagen Summer Festival, Kammermusikforeningen af 1886, og Glyptotekets sommerkoncerter, Nordens Hus i Thorshavn, og ved transmissioner i DR-P2.
Benedikte og Emil var studiekammerater ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De deler deres dybe passion for kammermusikken, som har resulteret i dette frugtbare musikalske samarbejde, der går tilbage til 2011. 
Begge musikere har udmærket sig som markante solister. Benedikte har vundet Jacob Gade Violinkonkurrencen, og Emil er vinder af Nordisk Pianistkonkurrence. Hver især har de to spillet i alle større koncertsale i Danmark og turneret i de fleste europæiske lande, i USA og Fjernøsten. I sommeren 2020 venter en Kina-turné, hvor duoen spiller 10 koncerter i flere af de største byer.
De to medlemmer af duoen er begge en del af Statens Kunstfonds ”Unge Elite”-program – et særligt karriereudviklingsprogram som støtter den kunstneriske udvikling og den internationale karriereudvikling for de dygtigste yngre danske musikere.

I anledning af den store Beethoven-fejring ved 250-årsjubilæet i december 2020 hylder Duo Damgaard-Gryesten denne måske vigtigste komponist for violin og klaver - ved i 2020 og 2021 at opføre alle komponistens 10 violinsonater, fordelt over 3 koncertprogrammer.

”Den store, tykke bog, som rummer Beethovens samlede violinsonater, er en af den klassiske musiks allerstørste skattekister.

Vi elsker disse værker, som er så ufattelig rige på musikalsk poesi og på menneskelig varme. Passionen for det intime sammenspil mellem disse to instrumenter – som var de instrumenter, Beethoven selv mestrede – stråler ud af hvert eneste værk.

Gennem den store cyklus af ti sonater oplever lytteren en dyb indsigt i komponistens kunstneriske udvikling. De tidlige sonater i opus 12 er vidunderlige eksempler på den unge Beethovens humorfyldte og virtuose stil. Den dystre og dramatiske sonate i C-mol og den majestætiske Kreutzer-sonate er storslåede monumenter fra hans heroiske midterste periode, hvortil også hører værker som 5. symfoni og operaen Fidelio. Den sidste sonate, opus 96, hører til Beethovens sene periode, hvor den døve komponist vendte sit fokus mod det indre livs rigdom og skabte nogle af sine mest visionære værker.

De ti sonater er en af kammermusikkens største og smukkeste rejser. En episk rejse gennem en af musikhistoriens største geniers eventyrlige univers. Vi håber, I vil rejse med.” - Benedikte Damgaard & Emil Gryesten.

3/10 - Vejle Musikteater

Festkoncert for alle sanser

-Med udstilling, naturudsmykning, smags- og duftoplevelser og stor musik

Sonate nr. 8 i c-mol, opus 13, “Pathétique”
Sonate nr. 25 i G-dur, opus 79
Sonate nr. 17 i d-mol, opus 31 nr.2 “Stormen”
Sonate nr. 19 i g-mol, opus 49 nr. 1
Sonate nr. 20 i G-dur, opus 49 nr. 2
Sonate nr. 23 i f-mol, opus 57 “Appassionata”

klaver: Willy Stolarczyk, Janos Ferenczi & Lasse Nilsson

Willy Stolarczyk er uddannet som koncertpianist på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus hos Jørgen Thomsen og i solistklassen hos György Vásárhelyi. Debutkoncert 1976. Har deltaget i mesterkurser hos Adele Marcus og Guido Agosti. Kompositionsstudier hos professor Tage Nielsen i Rom. Ansat som pianist og klaverlærer på Holstebro Musikskoles MGK 1977-91. Fra 1988-91 ansat som stadskomponist i Holstebro. En årrække i 1980’erne desuden klaverlærer ved Det Jyske Musikkonservatorium. Fra 1991-98 ansat som kulturchef/kulturudviklingschef i Vejle Kommune. Fra 1999-2011 ansat som musiklivsudvikler og komponist, tilknyttet Vejle kommunes Musikskole som udvikler af afdelingen for ny musik. Koncertvirksomhed som solopianist og kammermusiker i Rom, Paris, London, Oslo, Wien, Bratislava, København, Linz, Brno, Dortmund, Holland, samt det meste af DK. Har spillet følgende koncerter med orkester, J.S. Bachs f-mol og E-dur, Haydns D-dur, Mozarts nr. 17 i G-dur, Mozarts nr. 21 i C-dur, Kuhlaus klaverkoncert i C-dur, Honegger Concertino. WS har skrevet over 100 værker for alle mulige besætninger. Et hoved- værk er Symfoni nr. 1 ”Jord-luft-ild-vand” for 96 pianister og 4 janitsharer, uropført på Koldinghus Slot 2. maj 1996. I 2017 fik han i Concertgebouws kammermusiksal opført et værk for 17 tværfløjter og 4-hændigt klaver, bestilt af solofløjtenist Emily Beynon.

"Noget af det første, jeg husker om Beethoven var, da min 8 år ældre fætter spillede 1. sats af ”Måneskinssonaten” på sin families flygel i dagligstuen. Det var i Nykøbing Falster omkring 1950, da jeg var 5 år. Jeg husker det stadig tydeligt, hvordan det forekom mig, at flyglet glødede svagt, mens det frembragte disse både varme og magiske toner. Dengang ville Beethoven have kunnet fejre sin 180 års fødselsdag! Jeg voksede op i tæt kontakt med den klassiske musik, både hjemme hos os selv og der hos min onkel, der ledede byens folkemusikskole, og dirigerede Nyk.F. Byorkester. Jeg begyndte at gå til undervisning i klaver, da jeg var 8-9 år, men der gik mange år, før jeg selv kom til at optræde med denne sats af Beethoven, som har fulgt mig gennem livet som en musikalsk sidekammerat. Jeg kom naturligvis også til at spille resten af sonaten med tiden. Men ellers var det ”Für Elise” og andre bagateller og sonatiner og mindre stykker, jeg spillede, og jeg lærte skam HELE ”Für Elise” og ikke kun 1. side. Da jeg blev lidt ældre, hørte jeg engang den norske pianist Robert Riefling spille 5 sonater af Beethoven på én koncert. En stor præstation både at spille og at høre på! Men der gik flere år, før jeg på grammofon fik alle Beethovens 32 klaversonater at høre. Det var med Alfred Brendel, husker jeg. ”Skæbnesymfonien”var det første af Beethovens storslåede orkesterværker jeg hørte. Da jeg selv, som 15-årig, fik mit eget værelse og egen grammofon, anskaffede jeg mig ”Kejserkoncerten” med Edwin Fischer som solist og Furtwängler som dirigent. Kort efter kom klaverkoncert nr. 2 i B-dur og 3 i c-mol. Så”Egmont-ouverturen”, Violinkoncerten, og efter et års tid hørte jeg en søndag morgen i radioen den 4. symfoni. En musikalsk åbenbaring for mig. Nu vidste jeg, at jeg måtte prøve at blive musiker. Så Beethovens symfonier, koncerter og sonater har været medansvarlig for den beslutning. Min onkel brød sig ikke så meget om den side af Beethoven, der viste sig i for eks. finalen af den 8. symfoni – der var vist for mange chokerende indfald. Der var især et unisont cis, der blev gentaget nogle gange i fortissimo, der tirrede ham til raseri. Den holdning smittede ikke af på mig. Bach, Mozart, Haydn og Schuberts musik havde også længe hørt til i min pladesamling og på mit nodestativ. Både Beethoven og min onkel respekterede naturligvis disse 4 mestre ud over alle grænser, og det kom jeg også snart til. Når jeg nu hører musik af Beethoven, mærker jeg ofte, at han er inspireret af især Mozart, oven i købet fra bestemte værker. For eks. når jeg spiller ”Pathetique-sonaten”, mærker jeg en Mozartpåvirkning (fra c-molsonaten KV. 457), hvilket også viser, at Beethoven både var en viderefører af traditionen, samtidig med, at han var en revolutionær og helt igennem nytænkende komponist. Den slags ånd, der flår gardinerne fra vinduerne, smækker dem op og lader lyset og den friske luft strømme uhindret ind. I sin voksne alder baksede han altid med former, temaer, harmonier og rytmer både for at finde det bedste resultat og den bedste måde at bryde de gamle musikteoretiske regler på. Og han havde travlt. Han vidste, at han dér, allerede i starten af sin karriere, var ved at blive døv! Nu ville han så være fyldt 250 år i 2020 – Og han er stadig blandt de allerstørste, døv eller ikke døv, så…Tillykke med det kvarte årtusinde!" -Willy Stolarczyk

Pianisten Janos Ferenczi er født i Budapest og kom til Danmark som 11-årig. Begyndte at spille klaver som 13-årig. I begyndelsen mest uden lærer, og på klaverer rundt om hos venner, men senere under vejledning af bl.a. pianist Ellen Lund Christiansen (farmor til fløjteninsten Toke Lund Christiansen) og pianist og komponist Egil Harder.

Han blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus i 1967. Uddannet som pianist på Det jyske Musikkonservatorium hos lærerne docent Kjeld Hansen, prof. Bengt Johnsson og prof. Georg Vásárhelyi. Solistklassedebut 1980. Studier i udlandet, bl.a. på Franz Liszt Akademiet i Budapest.

Deltaget i mesterkurser med bl.a. Adele Marcus, Guido Agosti og Francois Glorieux. Ved sidstnævnte: sendt som dansk deltager af Danske Konservatoriers Fællesråd til et internationalt klaverkursus i Antwerpen.

Koncertvirksomhed: både som solist og som akkompagnatør, for bl.a. sangeren Ulrik Cold.

”Mit første møde med Beethovensmusik skete et stykke tid før jeg begyndte at spille klaver. Vi havde boet i Danmark i ca. 2 år, og jeg må have været 12 år. (Min familie var flygtet i forbindelse med urolighederne i Ungarn i 1956, og havde fået asyl her i landet)

Jeg har en storebror som på det tidspunkt allerede var en voksen, gift mand, og da han var yderst musikinteresseret, havde han købt sig en stereoradio, hvilket endnu ikke var ret almindeligt at folk havde på det tidspunkt. En dag insisterede han på at demonstrere sin nye stereoradio for mig. Han spillede en plade for mig med Beethovens 5. symfoni , ”Skæbnesymfonien” med det meget kendte indledende motiv -da-da-da-daaaa.

Den stereofoniske oplevelse jeg fik kan jo ikke sammenlignes med nutidens, og selvom jeg var meget imponeret over hvad der var muligt at gengive af autenticitet igennem to små højttalere, som oven i købet sad tæt på hinanden på selve radioen, gjorde dog selve musikken et langt større indtryk. Min bror havde oven i købet sat sig grundigt ind i musikkens programmatiske indhold, og gengav den med meget malende beskrivelser undervejs i musikken. Det glemmer jeg sent. Om symfoniens titel, samt det omtalte programmatiske indhold kommer fra Beethoven, er der vist meget lidt belæg for, men det var musikkens kraft, der primært greb mig.

Siden har Beethovens musik fulgt mig gennem hele mit liv, både som udøver –klavermusikken –men også som lytter –først og fremmest hans symfonier, koncerter, men også hans kammermusik. Undervejs har hans musik åbnet sine dybder for mig mere og mere efterhånden som jeg er blevet ældre.

Det første stykke jeg spillede af Beethoven var den uopslidelige og fortryllende Für Elise. En genistreg er der begået af Beethoven med dette stykke, der i al sin enkelhed fanger alle uanset alder og stand.” -Janos Ferenczi

Lasse Nilsson er født i 1949 og er uddannet pianist fra Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium og Det Jyske Musikkonservatorium, solistklassen med Georg Vasarhelyi som lærer.

Modtog under studieforløbet undervisning i komposition og teoretiske discipliner hos komponisterne Peder Holm, Finn Lykkebo, Sven Erik Werner og Ib Nørholm.

Pianisten Georg Vasarhelyi skrev i foråret 1977:

”Ved sin debutkoncert i København i dec. 1976 blev man klar over, at Lasse Nilsson er en eminent klaverbegavelse. Man kan nævne hans forbilledlige instrumentalbehandling, et fyldigt afbalanceret og nuanceret anslag. Jeg vil fremhæve den virtuose og poetiske gengivelse af Chopins og Liszts værker, som stod på programmet.

Der kan næppe være tvivl om, at han er en af de meget lovende yngre danske pianister.”

”Mit samarbejde med Georg Vasarhelyi i solistklassen har sidenhen i væsentlig grad påvirket mit virke som pianist og komponist.

Georg Vasarhelyi havde en helt uforlignelig og nuanceret forståelse og formåen vedrørende klaverets klanglige og udtryksmæssige muligheder, hvilket var parret med en dyb og rig fortolkning af klaverlitteratur, kammermusik og klaverkoncerter.

Som 11 årig begyndte jeg at gå til klaverspil. Vi havde ikke klaver derhjemme, men jeg kunne øve hos min mormor.

Min klaverlærer gav ud over undervisning i klaver også undervisning i elementær musikteori.

I øvrigt var han en entusiastisk frimærkesamler.

Vedrørende teori husker jeg bl.a., at jeg var vildt fascineret over opdagelsen af, at en dur-treklang med lille septim (næsten) altid havde dominantfunktion, og jeg spekulerede over, hvorfor komponisterne somme tider brugte dominanten med septim og somme tider udelod septimen. Hvorfor ? Hvad var meningen ?

På den måde kiggede jeg lidt efter lidt mere og mere ind i komponisternes værksteder og kunne bruge sådanne opdagelser som ståsted i værkfortolkning.

De første års musikundervisning var en god blanding af klaverundervisning, teori og filateli.

Det var i dette miljø, jeg mødte Beethoven første gang i skikkelse af ”FürElise”: melodien, der snoede sig omkring a-moltreklangen, guirlander, der slyngede sig fra bassen op gennem højre hånd, spændingerne mellem tonearterne a-mol, C-dur og F-dur osv.

Det var også en kilde for en begyndende forståelsen for den enorme indflydelse, som Beethoven havde for efterfølgende store komponister.

Senere kom ”Måneskinssonaten” og ”Skæbnesymfonien” m.fl.

Beethovens værker flettede sig hele tiden ind mit efterfølgende øgede kendskab til musiklitteraturen.

Jeg husker, at jeg engang med iver fortalte min musiklærer i folkeskolen, at jeg havde hørt ny musik. Han spurgte begejstret, hvad jeg havde hørt. Jeg havde været til en koncert, hvor symfoniorkesteret havde opført Stravinskys ”Ildfuglen”. Han replicerede: ”Nåh, det er ikke ny musik.”

Jegvar noget paf. Det var i hvert fald det nyeste, jeg havde hørt, og Stravinsky var dengang stadig levende og aktiv.

Men det gav mig et incitament til at søge efter, hvad der så var ny musik, og de følgende år opdagede jeg en række komponister, som jeg ikke kendte. Bartoks 1. klaverkoncert står stadig som et monument. Jeg fik kendskab til mange af det 20. århundredes komponister, herunder Stockhausen (som jeg senere mødte) og Boulez, som dengang var omkring 40 år.

Jeg analyserede Boulez´ ikoniske 2. klaversonate. Sonaten kunne ikke være komponeret uden Beethovens måde at tænke musik på, og Beethoven blev et underliggende fundament for umådelige mængder af musik.

Hver gang jeg arbejder med et værk af Beethoven opdager jeg nye strukturer, nye sammenhænge og nye dybder. Beethoven er uudtømmelig.

Min opfattelse af musik har i høj grad sit udspring i ”Für Elise”, der som et glaskrystal har reflekteret min forståelse af musik med mange facetter.” -Lasse Nilsson

23/4 kl. 16.00 - Vejle Bibliotek, Salen

Klaversonater VII:

Sonate nr. 23 i f-mol, opus 57 “Appassionata”
Sonate nr. 24 i Fis-dur, opus 78
Sonate nr. 25 i G-dur, opus 79

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

21/5 kl. 16.00 - Vejle Bibliotek, Salen

Klaversonater VIII:

Sonate nr.26 i Es-dur, opus 81a,“Les Adieux”
Sonate nr. 27 i e-mol, opus 90
Sonate nr. 28 i A-dur, opus 101

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

4/6 2022 kl. 16.00 - Mølholm Kirke

Violinsonater III:

Sonate nr. 1 i D-dur, op. 12, nr. 1
Sonate nr. 8 i G-dur, op. 30, nr. 3
Sonate nr. 9 i A-dur, op. 47 (“Kreutzer-sonaten”)

violin: Benedikte Damgaard
klaver: Emil Gryesten

Duo Damgaard-Gryesten er med årene blevet en af de førende danske repræsentanter for violin-klaver-konstellationen. Duoen har koncerteret vidt og bredt i danske musikforeninger og koncertserier, bl.a. i Copenhagen Summer Festival, Kammermusikforeningen af 1886, og Glyptotekets sommerkoncerter, Nordens Hus i Thorshavn, og ved transmissioner i DR-P2.
Benedikte og Emil var studiekammerater ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De deler deres dybe passion for kammermusikken, som har resulteret i dette frugtbare musikalske samarbejde, der går tilbage til 2011. 
Begge musikere har udmærket sig som markante solister. Benedikte har vundet Jacob Gade Violinkonkurrencen, og Emil er vinder af Nordisk Pianistkonkurrence. Hver især har de to spillet i alle større koncertsale i Danmark og turneret i de fleste europæiske lande, i USA og Fjernøsten. I sommeren 2020 venter en Kina-turné, hvor duoen spiller 10 koncerter i flere af de største byer.
De to medlemmer af duoen er begge en del af Statens Kunstfonds ”Unge Elite”-program – et særligt karriereudviklingsprogram som støtter den kunstneriske udvikling og den internationale karriereudvikling for de dygtigste yngre danske musikere.

I anledning af den store Beethoven-fejring ved 250-årsjubilæet i december 2020 hylder Duo Damgaard-Gryesten denne måske vigtigste komponist for violin og klaver - ved i 2020 og 2021 at opføre alle komponistens 10 violinsonater, fordelt over 3 koncertprogrammer.

”Den store, tykke bog, som rummer Beethovens samlede violinsonater, er en af den klassiske musiks allerstørste skattekister.

Vi elsker disse værker, som er så ufattelig rige på musikalsk poesi og på menneskelig varme. Passionen for det intime sammenspil mellem disse to instrumenter – som var de instrumenter, Beethoven selv mestrede – stråler ud af hvert eneste værk.

Gennem den store cyklus af ti sonater oplever lytteren en dyb indsigt i komponistens kunstneriske udvikling. De tidlige sonater i opus 12 er vidunderlige eksempler på den unge Beethovens humorfyldte og virtuose stil. Den dystre og dramatiske sonate i C-mol og den majestætiske Kreutzer-sonate er storslåede monumenter fra hans heroiske midterste periode, hvortil også hører værker som 5. symfoni og operaen Fidelio. Den sidste sonate, opus 96, hører til Beethovens sene periode, hvor den døve komponist vendte sit fokus mod det indre livs rigdom og skabte nogle af sine mest visionære værker.

De ti sonater er en af kammermusikkens største og smukkeste rejser. En episk rejse gennem en af musikhistoriens største geniers eventyrlige univers. Vi håber, I vil rejse med.” - Benedikte Damgaard & Emil Gryesten.

27/8 kl. 16.00 - Vejle Bibliotek, Salen

Klaversonater IX:

Sonate nr. 29 i B-dur, opus 106 ”Hammerklavier”

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

10/9 kl. 13.00 - Byens Hus, Jelling

10/9 kl. 16.00 - Mølholm Kirke

Firhændige klaverværker:

Sonate, D-dur, op. 6
Tre Marcher, op. 45
Otte Variationer, WoO 67
Seks Variationer, WoO 74

klaver: Thomas Tronhjem & Jonas Frederik

Thomas Tronhjem har siden 2004 været docent i klaver og akkompagnement på Det Jyske Musikkonservatorium. Han er modtager af en lang række anerkendte og velestimerede priser og legater i Danmark; deriblandt Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond og Jacob Gades Legat og har givet solo-recitals i Skandinavien, Rusland samt i de fleste europæiske lande og har også som solist med orkestre i såvel Danmark som udlandet opført en lang række klaverkoncerter af bl.a. Mozart, Beethoven, Schumann, Saint-Saëns og Rachmaninov.

Derudover har Thomas Tronhjem udgivet 12 cd'er med fortrinsvis danske komponister. Disse cd'er har alle opnået usædvanligt flotte anmeldelser i såvel danske som udenlandske aviser og tidsskrifter, og har vundet Danish Music Award (Grammy) for årets bedste solo-udgivelse i Danmark samt P2-prisen i samme kategori.

Som klassisk uddannet koncertpianist har Jonas Frederik spillet koncerter i lande som USA, Italien, Frankrig og naturligvis Danmark. Med et solidt fundament i klassisk musik skriver Jonas Frederik lige fra store orkestrale værker til elektronisk synth-baseret filmmusik.

Sideløbende med sin solokarriere har Jonas Frederik ofte arbejdet på tværs af genrer, bl.a. sammen med Perry Stenbäck, som han sammen med stiftede Vejle Crossover Art Ensemble, og med den elektroniske duo, Andre Tonelege. Et samarbejde gennem mange år med humoristen og historiefortælleren Rune Green blev det også blevet til, hvor de sammen optrådte med nyfortolkninger af flere H. C. Andersen-eventyr og klassiske gyserhistorier med den nyskrevne musik som et fortolkende element og ikke kun som baggrundsmusik.

Jonas Frederik startede sin musikalske karriere 9 år gammel, da han begyndte at spille klaver. Kort efter begyndte han at deltage i konkurrencer og vandt hurtigt topplaceringer i Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og den danske Steinway Festival.

I en alder af 15 år komponerede Jonas Frederik sit første større værk, en klavertrio, og andre store værker fulgte snart efter, såsom en violinkoncert, en klaverkoncert, værket ”Gys & Gru”, et timelangt værk for stort ensemble, kor, dansere og fortæller i anledning af Halloween, og senest en stor symfonisk sats over ”Glade Jul”.

I 2002, 17 år gammel og allerede en meget erfaren pianist, blev Jonas Frederik optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, og fik sin kandidatgrad i 2008.

Fra 2013 studerede Jonas Frederik filmkomposition hos Jacob Groth (Millennium-trilogien, Dead Man Down), Karsten Fundal (Canned Dreams, The Act of Killing) og Irv Johnson (Boy Wonder, Kartellet) på Syddansk Musikkonservatorium og modtog endnu en kandidatgrad i sommeren 2015.

8/10 2022 kl. 14.00 - Mølholm Kirke

Cellosonater I:

Sonate nr. 2, op. 5 nr. 2
Sonate nr. 4, op. 102 nr. 1
Sonate nr. 5, op. 102 nr. 2

cello: Henrik Brendstrup
klaver: Aya Tominaga

Cellisten Henrik Brendstrup er født i Danmark og etableret som
en af landets mest fremtrædende og alsidige musikere.

Han studerede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
hos Erling Bløndal Bengtsson, samt i London hos William Pleeth
og Ralph Kirshbaum. Debuterede som solist i London og
København 1986.

Henrik Brendstrup konkurrerede sig tidligt til en plads i Det Kgl.
Kapel, men forlod dette til fordel for det fremtrædende
Chamber Orchestra of Europe, med hvilket han siden har
turneret verden rundt.

Som solist og kammermusiker har han optrådt over hele Europa, og han er en tilbagevendende
gæst ved vigtige internationale kammermusikfestivaler.

Hans omfattende cd-produktion spænder repertoiremæssigt vidt, fra Beethoven over Chopin og
Lizst til Sofia Gubaidulina, og den har indbragt ham flere internationale musikpriser.

Som engageret fortolker af vor tids musik har Henrik Brendstrup uropført en lang række værker,
og arbejdet tæt sammen med store danske komponister som Anders Nordentoft, Ib Nørholm og
Poul Ruders.

Som cellist i flere ledende ensembler som f.eks. Den danske Kvartet, Copenhagen Classic, og
Gefion trioen har han præget den danske kammermusikscene gennem mange år, og det
pædagogiske virke har ligeledes været højt prioriteret. Først som underviser ved Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium i København og siden 2010 professor ved det Jyske Musikkonservatorium
i Århus.

29/10 kl. 16.00 - Vejle Bibliotek, Salen

Klaversonater X:

Sonate nr. 30 i E-dur, opus 109
Sonate nr. 31 i As-dur, opus 110
Sonate nr. 32 i c-mol, opus 111

klaver: Frode Stengaard

Frode Stengaard, dansk pianist og organist, er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus hos Bengt Johnsson, Georg Vasarhelyi og Georg Fjelrad. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianisten Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved Århus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Frode Stengaard er kendt som en betydelig og frygtløs udøver af værker fra de musikalske grænseområder, men bevarer alligevel en stærk tilknytning til det etablerede repertoire.

I de senere år har han beskæftiget sig intenst med Beethovens klaversonater, og det kulminerede i 2016-18, hvor han som sandsynligvis den eneste pianist herhjemme nogensinde præsterede en samlet opførsel af de 32 sonater, fordelt på ni koncerter, spillet i kronologisk rækkefølge, hvilket giver en unik mulighed for at placere dem i samtiden, både historisk og i forhold til Beethovens øvrige værker.

13/11 2022 kl. 14.00 - Mølholm Kirke

Cellosonater II:

Sonate nr. 1, op. 5 nr. 1
Sonate nr. 3, op. 69

cello: Henrik Brendstrup
klaver: Aya Tominaga

Cellisten Henrik Brendstrup er født i Danmark og etableret som
en af landets mest fremtrædende og alsidige musikere.

Han studerede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
hos Erling Bløndal Bengtsson, samt i London hos William Pleeth
og Ralph Kirshbaum. Debuterede som solist i London og
København 1986.

Henrik Brendstrup konkurrerede sig tidligt til en plads i Det Kgl.
Kapel, men forlod dette til fordel for det fremtrædende
Chamber Orchestra of Europe, med hvilket han siden har
turneret verden rundt.

Som solist og kammermusiker har han optrådt over hele Europa, og han er en tilbagevendende
gæst ved vigtige internationale kammermusikfestivaler.

Hans omfattende cd-produktion spænder repertoiremæssigt vidt, fra Beethoven over Chopin og
Lizst til Sofia Gubaidulina, og den har indbragt ham flere internationale musikpriser.

Som engageret fortolker af vor tids musik har Henrik Brendstrup uropført en lang række værker,
og arbejdet tæt sammen med store danske komponister som Anders Nordentoft, Ib Nørholm og
Poul Ruders.

Som cellist i flere ledende ensembler som f.eks. Den danske Kvartet, Copenhagen Classic, og
Gefion trioen har han præget den danske kammermusikscene gennem mange år, og det
pædagogiske virke har ligeledes været højt prioriteret. Først som underviser ved Det Kgl. Danske
Musikkonservatorium i København og siden 2010 professor ved det Jyske Musikkonservatorium
i Århus.

10/12 2022 kl. 14.00 - Vejle Bibliotek, Salen

Elever fra Det Jyske Musikkonservatorium spiller værker af Beethoven.

Aleksander Roman:
Sonate i Es-dur op. 7

Thomas Zimmerdahl Josefsen:
Sonate i c-mol, op. 10 nr. 1

Xuanzhu Pan:
Sonate i As-dur, op. 26