Grejsdalstien

En 16 km lang vandrerute mellem Vejle, Grejs og Jelling. Uanset hvor du starter, kan du gå turen og tage toget hjem.

Start i Jelling
Bemærk at afmærkningen ved Kongernes Jelling ikke er på plads endnu. Ruten starter ved Kongernes Jelling, og følger du Hærvejsvandreruten ud af Jelling, møder du den første afmækningspæl af Grejsdalstien et par hundred meter udenfor Jelling. Vi arbejder på at få afmærkningen fra Jelling på plads hurtigst muligt.

Start i Vejle
Ruten begynder i Vejle på St. Grundet Skovvej bag hospitalet.

 

Ta' på vandring langs med den nye Grejsdalsti. Se filmen og bliv inspireret

Fra Vejle mod Jelling følger ruten de første ca. 7 km den gamle vej mellem Vejle og Grejs. På højre hånd rejser Grejsdalens stejle skrænter sig med blandet skov og flere erosionskløfter tegner fordybninger i det kupperede landskab. På den anden side løber Grejs Å og jernbanen. Ved Hørup Bro forlader ruten Grejsdalen og fortsætter nordvest med Hørup Bæk på sin venstre side. Også på denne strækning går du i en blandet og varieret skov i et spænende og kupperet terræn. Brandbjerg Sønderskov er en særlig naturperle på vejen. Her har skoven ligget urørt siden 1997 og er særlig rig på sjældne planter og svampe. Det sidste af strækningen forløber i åbent landskab på grusvej og langs med marker og hegn for til sidst at koble på Hærvejen, der fører direkte forbi Kongernes Jelling. 

Udeskole geologi Udeskoleforløb om landskaberne og istiden.
Udeskoleforløb om urørt skov Udeskoleforløb om urørt skov
Udeskoleforløb om træerne i Brandbjerg Sønderskov Udeskoleforløb om træerne i Brandbjerg Sønderskov
Lær 10 fuglestemmer at kende Udeskoleforløb om fuglestemmer i Brandbjerg Sønderskov
Skoven er min egen Hemmelige steder og opskrifter med spiselige planter og helbredende urter i Brandbjerg Sønderskov

Udeskole langs med Grejsdalstien

Mølholm Skole i Vejle Kommune har udviklet en række forløb til udeskole ved Brandbjerg Sønderskov. Find dem her på Økolariets hjemmeside.

Logo
Sidst opdateret: 13. november 2017