Sådan ind­hen­ter I nemt børne­attester

I skal hente børneattester digitalt. Se her hvordan I gør, og hvornår I skal hente børneattester i foreningen.

I har pligt til at hente børneattester, når I ansætter nye instruktører og andre med lederansvar overfor børn og unge under 15 år. I skal også hente børneattest på andre voksne, der regelmæssigt omgås børn, det kan f.eks. være halinspektører, livreddere og lignende personer. 

  • Skrevet af borger.dk
  • Privatpersoner kan ikke selv bestille en børneattest

    Som privatperson kan du ikke selv bestille en børneattest.

    Når du bliver bedt om det, skal du give dit samtykke til, at børneattesten bliver udleveret af politiet.

    Hvis du er tilmeldt Digital Post får du besked ad den vej, når du bliver bedt om at give dit samtykke. Ellers modtager du et brev.

    På politiets hjemmeside kan du læse mere om børneattester og sagsgangen.

  • Hvem har pligt til at indhente børneattester?

    Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning.

    Det kan fx være:

    • skolelærere
    • fodboldtrænere
    • spejderledere
    • dagplejemødre
    • livreddere i en svømmehal
    • lektiehjælpere
    • samaritter
    • pedeller på skolen
    • ansatte m.m. i trossamfund
    • adoptionsformidlende organisationer

    Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

  • Positiv børneattest

    En positiv børneattest omfatter oplysninger om sager, hvor der er afsagt dom om overtrædelse af en række af straffelovens bestemmelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn samt visse overtrædelser af terrorlovgivningen.

    Børneattesten indeholder oplysning om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser:

    • incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år
    • udbredelse eller besiddelse af børnepornografi
    • blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år
    • udøvelse af terrorisme
    • billigelse af landsforræderi eller terrorisme
    • hvervning til fremmede styrker
  • Negativ børneattest

    En negativ attest - eller blank attest - betyder, at den person som attesten vedrører ikke har domme om sædelighedsforbrydelser eller terrorvirksomhed bag sig.

I videoen kan I se, hvordan I henter en børneattest digitalt. 

I videoen her, kan du se DGI's anbefalinger til, hvordan I håndterer børneattester.

Sidst opdateret: 06. juni 2017