Særudstilling om Hekse

I efteråret 2017 har VejleMuseerne en særudstilling om egnens hekse

Jan Ziarnko

Anledningen er markeringen af 400-året for Christian den Fjerdes forordning mod troldfolk, som blev udsendt den 12. oktober 1617. Forordningen fastslog, at både hvid og sort magi var forbudt. I kølvandet på denne lovgivning tog hekseprocesserne fart, og også i Vejleområdet betød det retssager mod såkaldte troldfolk, der blev angivet af deres naboer, bekendte – sågar deres egne familier.
På VejleMuseerne fortæller vi i efteråret historien om to af disse lokale retssager, som endte med døden på bålet for de anklagede. Sager, som vidner om et meget anderledes menneskesyn, end vi oplever i dag.

Dato og tid: 16. oktober – 22. oktober, kl. 10-14.30
Sted: Kunstmuseet - VejleMuseerne, Flegborg 16-18, 7100 Vejle
Arrangør: Kunstmuseet - VejleMuseerne

Sidst opdateret: 18. september 2017