Afbrændingsforbud i alle landets kommuner (Use of open fire is banned in all of Denmark)


Læs her hvad du må - og bestemt ikke må (find out what this means e.g. for usage of a barbeque grill)

Aktive dage i jernalderen

Aktive dage i  Jernalderen

AKTIVE DAGE I JERNALDEREN JERNALDERMILJØET I VINGSTED
Kom og vær med til tre dage fyldt med fortælling, fællesskab, leg og aktiviteter i Jernaldermiljøet i Vingsted.

Geder, får og kvæg skal fodres, koen og gederne skal malkes, og markerne er måske klar til høst. Inde på en af jernaldergårdene skal der gruttes korn til brød eller grød. Vi samler spiselige planter i naturen og tilbereder hver dag et måltid, som vi slutter dagen af med at spise sammen. Undervejs får du også mulighed for at prøve kræfter med nogle af jernalderfolkets håndværk.

Torsdag sluttes af med ”jernalderkaffe” til forældrene, når du bliver hentet.

Sted: Skyttevej 12, 7182 Bredsten (følg skiltene på landevejen)
Tid: Tirsdag d. 7. august til og med torsdag d. 9. august alle dage kl. 9-16 (ingen overnatning)
Alder: 9-14 år
Arrangør: VejleMuseerne, 76 81 31 00, museerne@vejle.dk
Pris: 300 kr for alle tre dage
Tilmelding: http://www.vejlemuseerne.dk/event/aktive-dage-i-jernalderen

 

Sidst opdateret: 31. maj 2018