Der kommer tog!

VEJLE-JELLING TUR/RETUR

Tog

I 2018 er det 150 år siden, at jernbanen kom til Vejle.

Hver søndag fra den 1. juli til den 12. august kan man køre med veterantoget på jernbanestrækningen gennem Grejsdalen mellem Vejle og Jelling. Det er et usædvanligt smukt område og en dejlig tur på en af Danmarks stejleste jernbanestrækninger. Naturen er køn og netop en tur i de 100 år gamle vogne giver en enestående mulighed for at nyde Grejsdalen helt tæt på fra en af vognenes åbne endeperroner.

Med på turen er VejleMuseernes udstilling DER KOMMER TOG om den østjyske længdebanes strækning fra Fredericia til Århus, der blev åbnet i 1868. Selve togturene er arrangeret af Sydjyllands Veterantog.

Sted: Vejle-Jelling tur/retur
Tid: Hver søndag, 1. juli til 12. august
Alder: Alle
Pris: Voksne 100 kr, børn 50 kr (4-14 år)
Tilmelding: http://sjvt.dk/

 

 

Sidst opdateret: 23. maj 2018