Spotlight Plakatkonkurrence

Alle børn og unge fra hele Vejle kommune inviteres til at deltage i Spotlights store plakatkonkur´rence. Så find dine kreative idéer frem og kom ned på dit lokale bibliotek i uge 7, hvor vi stiller tegnegrej til rådighed.

Udstilling

Du kan male, tegne, lave en collage eller noget helt tredje med inspiration fra temaet ’En bid af verden’. Sæt fantasien fri! I må gerne være flere om at lave en plakat. Vinderplakaten til Spotlight 2018 kommer til at hænge på lygtepæle, skoler og biblioteker.

Se alle plakaterne
De indsendte plakater bliver udstillet på Vejle Kunstmuseum den 6. marts til den 6. april 2018.
Vinderplakaten bliver afsløret lørdag den 21. april i Spinderihallerne i forbindelse med Xeneriets forårsvisning "Xeneriet viser frem".
Ud over at blive hyldet til prisoverrækkelsen vil vinderen kunne se sin plakat hænge rigtig mange steder i kommunen i ugerne op til selve festivalen i uge 38. Vinderen får naturligvis også en præmie, som er et mini-huskunstnerprojekt hun eller han kan dele med resten af klassen, fritidsklubben eller vennerne.

Hvor og hvornår:
Plakatværkstedet finder sted på bibliotekerne i Give, Børkop, Jelling, Egtved og Vejle, og er åbent i bibliotekernes åbningstid i uge 7.

Kontaktinformation:
Spotlight Sekretariatet, Vedelsgade 25, 7100 Vejle. Telefon: 76 81 30 04. Send mail her

Sidst opdateret: 22. januar 2018