Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Workshop: Den gode velkomst og stærke fælles­skaber

En god velkomst er nøglen til fastholdelse og vækst i foreningen. Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmer har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden.

Praktisk info om workshoppen

De to workshops henvender sig til trænere og bestyrelse fra foreninger i Vejle kommune
Optimalt set er begge parter deltagende. I er velkommen til at deltage flere fra samme forening.

Det er lavet som et sammenhængende forløb med mulighed for afprøvning af metoder mellem de to workshops. Tilmeldingen er derfor til begge workshops.

Første workshop: 

Mandag d. 30. november kl. 17.00-21.00  
Sted: Gormshallen, Kathrinelund 1, 7300 Jelling

Anden workshop: 

Tirsdag d. 19. januar 2021 kl. 17.00-20.00 
Sted: Gormshallen, Kathrinelund 1, 7300 Jelling

Forplejning: 

Der vil være lækker aftensmad samt kaffe, kage og snacks.

"Den gode velkomst" er støttet af Folkeoplysningsudvalget i Vejle

Covid19:

Vi tager selvfølgelig forbehold for coronasituationen og følger de gældende retningslinjer. Det betyder mere konkret, at vi overholder et eventuelt forsamlingsforbud og sørger for god mulighed for at holde afstand og spritte hænder.

Hvad får jeg ud af workshoppen?

Det handler ikke nødvendigvis om at lave nye tiltag, men at forstørre og forstærke det, som vi allerede gør godt i foreningslivet.

Uanset om man er udøver, træner eller bestyrelsesmedlem, er det vigtigt at blive taget godt imod, danne relationer i foreningen og blive en del af fællesskabet.

Den gode velkomst er en ”proces” og kultur i foreningen, da man aldrig bliver færdig med at skabe en god velkomst. Den gode velkomst sker både før, under og efter mødet med et nyt medlem eller frivillig. Den gode velkomst og fællesskabskulturen er to sider af samme sag. Det første møde med foreningen er afgørende for, om det nye medlem trives og har lyst til at komme igen. Ofte er det aktiviteten, der tiltrækker og fællesskabet, der fastholder.

At arbejde med den gode velkomst er at arbejde med rekruttering, fastholdelse og trivsel. Ved at have en strategi for hvordan man byder velkommen, vidner det om en åben og fællesskabs-skabende kultur i foreningen, som gør at foreningen er attraktiv for både nye og gamle medlemmer.

Du får:

  • Hands-on værktøjer til at sikre en god velkomst af nye medlemmer og frivillige
  • Viden og redskaber til at styrke fællesskabet til træning, arrangementer m.m.
  • Inspiration til at tænke nye former for frivillighed
  • Tid til vidensdeling, refleksion og værdifuld sparring med andre foreninger
  • En konkret handleplan, så I er klar til at omsætte ny viden til praksis

Indholdet på aftenen bliver praksisnært og konkret, så I går hjem med værktøjer, eksempler og fif til at bruge i jeres forening. Formen på aftenen bliver en blanding af oplæg, refleksion og sparring med andre foreninger. Derudover, som nævnt, tid til at udarbejde en handleplan med fokuspunkter for det videre arbejde frem mod næste workshop.

Se videoen: Det fik Voltigeklubben Thommysminde ud af, at være på "Den Gode Velkomst"

Voltigeklubben Thommysminde var på "Den gode velkomst"-workshoppen i foråret 2020. Da de tog derfra, havde de nogle konkrete fokuspunkter med hjem, som de var sikre på kunne gavne klubben fremadrettet.
Sidst opdateret: 23. oktober 2020