Ernærings­workshops 7., 21. og 28. oktober

Som ung atlet og som sportsforælder er det helt naturligt, at en lang række spørgsmål, tvivl og undren ofte melder sig på banen. Skal jeg spise anderledes end de af mine kammerater, der ikke træner så meget som mig? Skal mit barn have speciel kost og flere kosttilskud? Og hvad med de ofte omtalte kulhydrater, er de en ven eller en fjende? EliteVejle inviterer elever og forældre til ernæringsworkshops med ernæringsfysiolog Jannie Johansen

Tid:

  • 7. oktober for 7. klasse kl.17-19
  • 21. oktober for 8. klasse kl.17-19
  • 28. oktober for 9. klasse kl. 17-19

Sted:
Campus Vejle Sportscollege, Boulevarden 48, 7100 Vejle

Tilmelding:
4. oktober kl. 12 (gælder for alle datoer)

Pris:
Gratis - arrangementet er inkl. aftensmad

Grundlæggende er der som ung atlet og sportsforælder tre kriterier, man skal sørge for, at kosten opfylder:

  • Den skal indeholde nok kalorier
  • Den skal indeholde nok essentielle næringsstoffer
  • Den skal justeres og tilpasses efter idrætsdisciplin, træning og konkurrence

Hvad enten du er den unge atlet og samtidig travl skoleelev eller sportsforælderen, der ofte har den praktiske kasket på, er denne workshop særligt henvendt til dig. Det skal nemlig handle om kost og ernæring for unge atleter, hvad du behøver at vide, og hvilke myter, der hører til storskrald.
Du præsenteres for ovennævnte tre kriterier i form af praktiske opgaver, gruppesamtaler og fælles dialog. Det er håbet, at atleter såvel som forældre, kan genkende egen hverdag, erfaringer samt udfordringer og på denne måde oparbejde et større videns- og handlegrundlag til brug i en idrætshverdag.

Aftenens guide: EliteVejles ernæringsfysiolog, Jannie Johansen

Om Jannie:

  • Er uddannet i Ernæring og Sundhed med speciale i forebyggelse og sundhedsfremme samt cand.scient. i Idræt og Sundhed fra SDU i Odense
  • Har siden marts 2017 arbejdet som ernæringsfysiolog for Team Danmark og har til opgave at styrke TD atleters kostplanlægning, madvalg samt timing af næringsindtag til hverdag, træning og konkurrence
  • Har i 5 år været tilknyttet Kolding Elite som ernæringsfysiolog
  • Er indehaver af JJ Nutrition & Sport, hvor hun vejleder klienter i alt lige fra vægttab/-vedligehold/-øgning til optimering af madvaner, håndtering af madstress og -forvirring til optimering i sportspræstationer
  • Var aktiv gokartkører i 14 år og vinder af Senior Danmarksmesterskabet i 2012 får både herrer og damer
  • Program for aftenen

  • Kære unge atleter - og jeres forældre

    Hvad er værd at bruge tid på? Og hvilke sejlivede myter hører til i storskrald?

  • Casearbjede i grupper

    Praktiske opgaver med afsæt i hverdagens typiske udfordringer som ung idrætsudøver og idrætsforældre

  • Aftensmad

    Vi spiser og får benzin til muskulaturen og en hverdag i overhalingsbanen med skole, lektier, træning osv.

  • 10 hurtige om sportsernæring

    Test din viden og find ud af, om du er i stand til at finde vej i madjunglen?!

Sidst opdateret: 05. september 2019