Natur- og sti­puljen

Du kan søge natur- og stipuljen om tilskud, hvis du vil pleje eller genoprette naturen, eller hvis du vil lave nye stier og andre faciliteter til friluftslivet.

Tidsfrist for at søge

Fristen er 3. april 2017

Hvad kan jeg søge tilskud til?

Du kan få tilskud til projekter, der for eksempel:

  • genskaber eller forbedrer enge og overdrev
  • sikrer planter og dyr en god mulighed for at bevæge sig mellem mindre naturområder
  • skaber nye naturstier og andre rekreative faciliteter i dit lokalområde

Vi betaler op til halvdelen af de samlede udgifter til dit projekt. Du skal selv betale resten enten med din arbejdskraft eller økonomisk.

Gode råd til din ansøgning

Inden du sender din ansøgning, bør du lave en plan for dit projekt. Vi anbefaler, at du læser vores vejledning om natur- og stipuljen 2017 (PDF).

Du skal:

  • beskrive formålet med dit projekt
  • lave et kort med en tydelig markering, hvor du vil lave dit projekt.
  • beskrive økonomien for dit projekt, gerne med budget
  • beskrive hvad du selv vil bidrage med

Hvis dit projekt ikke er på din egen jord eller det strækker sig ind over andres jord, skal du have underskrifter fra de andre ejere og sende dem til os sammen med din ansøgning. Du kan bruge skabelonerne nedenfor.

Mangler du en idé til et projekt?

Hvis du er i tvivl, om du kan få tilskud til dit projekt, eller mangler du en god idé til dit projekt, kan du læse, hvilke projekter vi gav tilskud til i 2016.

Du kan se, hvordan de enkelte projekter i 2016 var fordelt i hele kommunen ved at klikke på kortet.

Kortet viser, hvilke projekter som har fået tilskud fra natur- og stipuljen i 2016, og hvor de ligger i kommunen.
Sidst opdateret: 04. april 2017