Sproggaven - for børn 0-3 år
Sproggaven er et tilbud til udvalgte forældre og deres barn, som indeholder bøger, spil, sange og legetøj, der kan understøtte forældre med at udvikle barnets tale- og sprogfærdigheder. Pt. er Sproggaven et piltotprojekt målrettet børn i området Løget og Nørremarken i Vejle.
Introvideo om Sproggaven
Hvad indeholder Sproggaven og hvem kan modtage den? Dette får du svar på i videoen.
Tre inspirationsvideoer om Sproggaven ved 9 mdr., 2 år, 3 år
Læs mere om Sproggaven ved 9 måneder, 2 år og 3 år
9 måneder - Sproggaven
Materiale til dit barn på 9 måneder. Kufferten med materialet bliver udleveret af Sundhedsplejen og har til formål at styrke sproget hos børn, ved hjælp af de sprogstimulerende materialer.
Få svar på dine spørgsmål om Sproggaven
Hvem kan få en Sproggave?
Minimum ét af kriterierne skal opfyldes for at modtage Sproggaven:
- Barnet er tosproget
- Mors uddannelse: Mors højeste eksamen er folkeskolens afgangsprøve.
- Mor eller far haft læsevanskeligheder i skolen i en sådan grad, at de har haft brug for hjælp.
- Enlig forsøger uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
- En ung forsørger (under 23 år) uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Udlevering af Sproggaven
Du får udleveret Sproggaven ved 9 måneder, 2 år og 3 år, hvis du er i målgruppen.
- Ved 9 måneder er det Sundhedsplejersken der udleverer kufferten.
- Ved 2 år er det i dit barns dagpleje eller daginstitution.
- Ved 3 år er det dit barns børnehave der udleverer tasken.
Print en plakat om Sproggaven
Folder om Sproggaven
De 10 praktiske råd og idéer til forældre (på dansk fra folderen)
Hjælp dit barn godt i gang med sprog
Ti praktiske råd og ideer til forældre
- Snak meget med dit barn – allerede fra fødslen
Brug øjenkontakt, smil, leg, sang, rim og turtagning - Vær en god sproglig rollemodel – Brug selv et varieret sprog
og husk på, at dit sprog bliver til barnets sprog - Tal med en varm og rolig stemme
Så kan dit barn nemmere forstå, hvad du siger - Bland kendte ord med nye ord
Så gør du det lettere for dit barn at lære de nye ord - Undgå larm og støj, når du taler med dit barn
Så det nemmere kan høre, hvad du siger - Ret ikke barnets sprog direkte
– gentag ordene korrekt i stedet for. Dit barn skal nok selv rette sin
udtale over tid, når det hører mange gode eksempler - Leg med sproget, fx “Vis og Fortæl”
Kom en genstand i en pose, så dit barn kan mærke den.
Tag genstanden ud og tal om den - Tal om sammensatte ord
– som fx vandhane: En hane, der kommer vand ud af, eller
en dukkevogn: En vogn, man lægger en dukke i osv. - Sæt ord på dine og dit barns handlinger
Gentag og sæt flere ord på - Få dit barn til at tænke og fortælle
Hjælp det på vej med spørgsmål, der passer til dets alder. For eksempel:
“Hvad er det?”, “Hvad laver du?”, “Hvad ville der ske, hvis...?”