Er du pårørende til en voksen med langvarig sygdom? Har du lært at passe på dig selv i en hverdag tæt på en syg? Så overvej at blive uddannet som frivillig instruktør hos os.
Vi søger frivillige instruktører til selvhjælpskurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. Som instruktør kommer du til at undervise andre pårørende i at bruge konkrete værktøjer, der hjælper dem med at passe bedre på sig selv, så de får mere overskud i hverdagen.
Fx lærer man at bede om hjælp, mindske stress, holde fast i sig selv og skabe eller bevare sociale relationer, når en nærtstående
er langvarigt syg.
Du leder undervisningen sammen med en anden instruktør og behøver ikke at have undervist før. Både du og din medinstruktør har selv erfaring med at være pårørende.
Derfor ved I, hvordan hverdagen påvirkes, når man er tæt på en, der er syg.
Praktisk information
Hvert kursus løber over 7 uger med en ugentlig mødegang á 2 ½ time. Der er typisk 12-16 deltagere på et hold.
Deltagerne er voksne over 18 år, som er pårørende til voksne med forskellige sygdomme.
Programmet for hver kursusgang ligger fast, og du underviser efter en manual.
Sådan bliver du instruktør
Du skal gennem en instruktøruddannelse, som varer 2 x 2 dage. Her lærer du kursets
metoder at kende og trænes i at formidle kursets indhold. Efterfølgende skal du besvare en kort opgave hjemmefra på din PC eller tablet.
I løbet af dine to første kursusforløb modtager du desuden vejledning fra erfarne undervisere.
Du forpligter dig til at undervise på mindst to kursusforløb sammen med en anden instruktør samt følge den manual, du bliver uddannet i at bruge.
Eksempler på kursets emner
- Håndtering af stress
- Håndtering af træthed og søvn
- Håndtering af vanskelige følelser;
fx frustration og afmagt - Håndtering af konflikter og andre
udfordringer - Tanketeknikker
- At få hjælp og bruge sit netværk
- At sætte sig mål og nå dem
- At træffe beslutninger
- At løse problemer
Kursusstart i 2025
Vi har løbende optagelse til uddannelsen. Vi har kursusforløb der starter 15. januar 2025, 25. februar 2025, 12. marts 2025, 13. august 2025 og 22. oktober 2025.
Er du interesseret i at høre mere eller blive instruktør?
Så kontakt Stine Bisp på tlf. 21 84 83 51. Indtal navn og telefonnummer, så kontakter vi dig.
Det siger andre instruktører
- Det giver så meget mening for mig at hjælpe andre pårørende, så de også lærer at passe på sig selv.
- At være en god rollemodel giver mig en følelse af at være kommet godt videre. Det er en dobbelt gevinst, fordi jeg hjælper mig selv ved at hjælpe andre.
Hvad er Lær at tackle?
LÆR AT TACKLE er en række forskningsbaserede kurser, der oprindeligt stammer fra Stanford Universitet i USA.
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Københavns Kommune.
Kurset udbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.