Oplev den enorme guldskat fundet i Vindelev i særudstillingen Magt og Guld på Vejle Kunstmuseum og dyk samtidig ned i historien om Harald Blåtands magt

Harald Blåtand opførte i sin tid Jellinge stenene, der var med til at sikre hans eftermæle. Ligeledes opførte han en række af Danmarkshistoriens mest imponerende bygningværker: Ravningbroen, palisaden omkring Jelling og ringborge landet over.

Selvom Harald Blåtand er kendt for at være en almægtig konge, var hans magt i høj grad baseret på tætte alliancer med herskerne i det nuværende Polen, og Jellingdynastiet stod på skuldrene af en række tidlige konger, som vi kun kender fra sagn, sparsomme kilder og arkæologiske fund.

Netop historien om Harald Blåtands magt, vikingernes rejser mod øst og betydningen af den rigt udsmykkede guldskat fra Vindelev kan opleves på Vejle Kunstmuseum frem til d. 18. december 2022.

Hvornår: 7/4-22 - 18/12-22
Hvor: Utzon-Salen, Vejle Kunstmuseum
Entré: Gratis

Sidst opdateret: