Ta' familien med på eventyrjagt i Dyrehaven i Vejle. Fra første søndag i advent d. 27. november til 29. december kan I med den GRATIS Natureventyr app i hånden bevæge jer rundt i skoven fra kapitel til kapitel og "møde" både bakkenisser, den smukke Lucia, Fader Frost og rensdyret Rudolf.

Billedet viser en hjort og en nisse, der er karakterer i Vejle Kommunes nye juleeventyr. De ser ud over Vejlefjordbroen, som i eventyret er tryllet om til en slange.

Henover julen kan I tage ud på et spændende juleeventyr, hvor I går fra kapitel til kapitel rundt i parken med appen Natureventyr. Undervejs møder I både bakkenisser, den smukke Lucia, Fader Frost og rensdyret Rudolf.

I anledning af julen er vores natureventyr for Dyrehaven blevet omskrevet til en smuk og spændende julefortælling. I eventyret bliver sikahjorten Akiko opsøgt af selveste Julemanden. Rudolf er nemlig forsvundet midt i en frygtelig snestorm. Julen er i fare, og det berømte rensdyr er sidst set i Dyrehaven.

Med sig på rejsen har Akiko bakkenissen Erling, og sammen må de to overkomme et væld af spændende udfordringer, inden julen er reddet og Fader Frost er besejret.

Eventyret er målrettet børn i alderen 3-8 år. 

Natureventyr app'en er gratis og kan hentes i både App Store og Google Play. 

Sidst opdateret: