I det nye kulturhus samler vi Vejles bibliotek og musik- og kulturskole under ét tag og skaber et frirum, hvor der er plads til menneskelige møder, leg, rytme og glæde, ro, eftertanke og fordybelse. Vær med i dialogen og lad os høre dine tanker, så giver vi middagen.

Tirsdag den 5. december kl. 18-20.15 inviterer Kultur- og Idrætsudvalget dig og alle andre interesserede borgere i Vejle Kommune til dialogmiddag om Vejles nye bibliotek og kulturhus. 

Til dialogmiddagen får du information om arbejdet med det nye bibliotek og kulturhus og mulighed for at komme med skriftlige input sammen med de øvrige gæster ved bordene. 

Program for dialogmiddagen:

  • Musikalsk velkomst ved Vejle Musik- og Kulturskole
  • Velkomst kl. 18.30 ved Dan Arnløv Jørgensen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget
  • Indhold og proces for arbejdet med Vejles nye bibliotek og kulturhus ved Sofie Plenge, direktør for Kultur og Sundhed i Vejle Kommune
  • Middag og dialog ved bordene (middagen giver vi)
  • Kunstnerisk indslag v. Kathrine Muff (bl.a. kendt fra Fællessang på DR)- Et bud på, hvordan musik og poesi kan gå hånd i hånd
  • Tak for i aften ved Dan Arnløv Jørgensen

Tid og Sted

Tid: Tirsdag den 5. december kl. 18-20.15

Sted: Vejle Bibliotek, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle

Tilmelding

Du kan tilmelde dig online eller via mail.

Sidste frist for tilmelding er 27. november.

Sidst opdateret: