Iværksætterforløb for ledige

På Vejle Kommunes Iværksætterforløb for ledige er der fokus på den praktiske anvendelighed af teori og viden. Modsat iværksætterkurser er der tale om individuelt tilrettelagte forløb.

Undervisnings- og videndelen består af fælles seminarer, kurser, workshops mv. samt en individuel del, der er skræddersyet den enkeltes behov i form af daglig sparring med og coaching fra interne og eksterne konsulenter.

Forløbet foregår i Slagteriet Udviklingspark Vejle, hvor deltageren vil være på arbejde i opstart af egen virksomhed allerede fra første dag.

Hvem kan deltage?

Iværksætterforløb for ledige henvender sig primært til borgere, der er dagpenge- eller kontanthjælpsberettigede. 

Pris

Forløbet skal godkendes af jobcentret og arrangeres typisk som en del af en jobplan.

Hvornår
Forløbet foregår i dagtimerne. Forløbet varer 6 uger, 37 timer per uge, svarende til 222 timer. I nogle tilfælde vil der være behov for mere end 6 uger. Det beror på individuel vurdering og godkendelse.

Opstart
Der er løbende optagelse. Du kan blive optaget fra den ene dag til den anden – uden ventetid og uden hensyntagen til samlet holdstart.

Tilmelding og yderligere information
Læs mere om Iværksætterforløb for ledige her.

Sidst opdateret: 03. december 2018