Iværksætteri i praksis

Drømmer du om et liv som selvstændig? Så er denne uddannelse det helt rigtige valg for dig. Her bliver du klædt på, så du har det bedste grundlag for at starte din egen virksomhed. Ord og tanker bliver omsat til handling!

På 'Iværksætteri i praksis' arbejder du med udviklingen af din forretningsplan. Uddannelsen giver dig et beslutningsgrundlag for etableringen af din egen virksomhed. Du bliver bl.a. introduceret for emner som:

  • Iværksætteri og innovation
  • Forretningsideen og produktet
  • Idéudvikling og kreativ tænkning
  • Immaterialret
  • Moms og skatteforhold
  • Finansiering og økonomi
  • Salg og kundeforståelse
  • Markedsføring

Du får kompetencer til selvstændigt at kunne etablere og drive egen virksomhed, og du bliver i stand til at skelne mellem og vælge relevante forretningskoncepter for fremtidig vækst. Der arbejdes med ideer, muligheder og konstruktiv feedback. Der træffes beslutninger, udarbejdes planer og jongleres med tal. Du bliver guidet igennem elementerne af din forretningsplan og din ide bliver foldet ud, så du er tæt på at være klar til at gå på markedet, når uddannelsesforløbet er slut.

Du får et netværk med andre iværksættere og får mulighed for at dele erfaringer og spørgsmål med ligesindede.

Hvem kan deltage?
Alle, der har planer om at blive selvstændig.

Pris
Uddannelsen koster kr. 1.000 inkl. moms.

Hvornår
Uddannelsen forløber over 7 aftener.

Forløb i 2019

  • Uge 8-15 i Haderslev ved Udviklingscenter Syd
  • Uge 14-21 i Vejle ved Erhvervsakademiet Lillebælt
  • Uge 37-44 i Kolding ved Udviklingscenter Syd
  • Uge 43-49 i Vejle ved Erhvervsakademiet Lillebælt

Tilmelding og yderligere information
Vejle:
Kontakt Ann-Margrethe F. Petersen, Ledelse og efteruddannelse, Erhvervsakademiet Lillebælt på tlf.: 65434892 eller mail: amfj@eal.dk. 
Læs mere om 'Iværksætteri i praksis' - Erhvervsakademiet Lillebælt her.

Kolding og Haderslev:
Kontakt Helle Bräuner, Udviklingscenter Syd på tlf. 73520202 eller mail: hbr@hhs.dk.

Læs mere om 'Iværksætteri i praksis' - Udviklingscenter Syd her.

Sidst opdateret: 30. november 2018