Digitalt prototypeværksted

Har du behov for hjælp til udvikling og test af din prototype? Vejle Erhverv tilbyder test- og værkstedsfaciliteter, hvor du kan udvikle og teste din prototype.

FabLab er godkendt af FabFoundation og drives af Vejle Erhverv.

Der samarbejdes med digitale værksteder globalt om at give adgang til nyeste produktionsteknologi og hjælpe brugerne til at dele deres ideer, så de kan blive til stærke design koncepter og forretningsmuligheder.

Fablab er et kreativt, højteknologisk prototypeværksted, hvor du kan omsætte idéer og projekter til fysisk form via 3D tegneprogrammer og software. Værkstedet stiller følgende teknologier til rådighed: Vinylskærer, laserskærer, 3D-printer, 3D-scanner, Shop-bot CNC-fræser, broderi maskine og diverse elektronisk udstyr.

Læs mere om FabLab på www.spinderihallerne.dk/fablab.

Sidst opdateret: 29. marts 2017