Nummerpladelæser på genbrugspladsen i Give

På genbrugspladsen i Give er der nummerpladelæser. Dvs. at du automatisk bliver registreret, når du kører ind på pladsen

Vi har installeret et kamera til aflæsning af nummerplader på Give genbrugsplads. Dvs. at du ikke længere skal bruge dit G’bizz kort, når du kommer på pladsen i Give. G’bizz kortet skal stadig bruges på de øvrige genbrugspladser i Egtved, Børkop og Vejle.

Du skal som hidtil sikre dig, at alle virksomhedens biler, der besøger en genbrugsplads i Vejle Kommune, er tilmeldt ordningen. Tilmeld virksomheden eller en ny bil til ordningen. Se mere på www.vejle.dk/selvbetjening/tilmelding-til-gbizz.

Kameraet i Give er placeret i indkørslen og dækker hele indkørselsområdet.

Hvad aflæser vi?

Alle gulpladebiler, tilmeldte og ikke tilmeldte, bliver registreret, og skal betale for et besøg

Alle tilmeldte papegøjepladebiler, der er CVR ejet, skal betale for et besøg**

Alle ikke tilmeldte papegøjepladebiler, der er CVR ejet, skal betale for et besøg**

**Er besøget med privat affald – skal pladsmanden kontaktes

 

Har din virksomhed fået en ny bil, vil besøget på Give genbrugsplads blive opkrævet via den eksisterende betalingsaftale. Bemærk – Der bliver automatisk oprettet G´Bizz kort til de andre genbrugspladser.

 

Sidst opdateret: 13. januar 2020