Matchdag 2018

Onsdag den 31. oktober er der matchdag i Spinderihallerne Spinderigade 11 i Vejle, hvor virksomheder med jobåbninger og ledige kandidater kan møde hinanden.

I ugerne op til Matchdagen arbejder rådgivere og kandidater sammen om klargøring af CV, ansøgning og motivation for jobsøgningen, så det står knivskarpt på dagen. I år har vi i tillæg et fokus på etablering af lærlingeaftaler for unge under 25 såvel som voksenlærlinge, som en hjælp til virksomhederne i forbindelse med kravet om etablering af flere praktikpladser.

De deltagende kandidater på Matchdagen er udvalgt efter samtale med deres rådgivere. Det er jobparate ledige, som ser muligheder i industrien – evt. som et brancheskifte.

Program på Matchdag

Kl. 8.00                   Spinderihallerne åbner og der er adgang til at gøre sin stand klar

Kl. 8.45                   Morgenmad/netværk i Café Hub, hvor Formand for Arbejdsmarkedsudvalget og byrådsmedlem Anja Daugaard byder velkommen

Kl. 9.30-11.30        Match-messe, to timers netværk mellem ansøgere og virksomheder i Passagen

Kl. 11.30                 Grab-a-lunch/netværk i Café Hub med mulighed for at spise i caféen eller tage med på farten

Efter Matchdagen vil Jobcenter Vejle følge op på dagens resultater – både for en evaluering af arrangementet, såvel som at sikre, at alle jobåbninger er besat eller er undervejs.

  • Arrangementet er gratis
  • Hver virksomhed har et højbord til rådighed, mål B80 x H40 cm
  • Der er strømstationer med forlængerledninger til rådighed
  • Åbent Wi-Fi med gæstelogin
  • Markedsføring på bl.a. LinkedIn
  • Der er fri parkering ved Spinderihallerne

Spørgsmål?

Skriv eller ring på: Mail: cozbr@vejle.dk / Tlf.: 21 24 50 37

Sidst opdateret: 08. oktober 2018