Undervisningsforløb

Kineserne kommer til Vejle - er din virksomhed, forretning, hotel m.m. klar til at tage i mod dem?

”Gør dig Kina Klar” undervisningsforløb

VisitVejle har på det seneste iværksat en række turismeinitiativer, strategier og samarbejder, som vil bringe flere kinesiske turister til Vejle, både i løbet af 2018, og med forøget vækst, de næste mange år frem.

De købestærke kinesere udgør en potentiel stærk kundegruppe i Vejle, og vi vil derfor gerne hjælpe virksomheder med, at gøre deres butik, hotel, kulturinstitution, spisested m.m. klar til at modtage disse særlige gæster.

Vi har i samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælts projekt ”Globale Vækst Kompetencer” sikret penge til, at hjælpe med at geare netop din virksomhed til et Kinafokuseret opkvalificeringsforløb.

Din virksomhed bliver din case, hvor du aktivt kan arbejde med opkvalificering af medarbejdere, opdatering af informationsmaterialer, service til kinesere og meget mere – kun fantasien sætter grænser.

Gratis undervisningsforløb

Vi udbød i januar et GRATIS undervisningsforløb, hvor man kunne lære om kinesiske turister, deres adfærd, kutymer og traditioner; herunder salg til kinesere – hvad skal man vide?

Man kunne også høre mere om hvordan en virksomhed bliver synlig for kinesiske turister på SoMe.

Dagene var bygget op, så der både var undervisning, workshop og diskussion.

Undervisningen:

Undervisningen blev holdt i januar og februar 2018.

Der laves et nyt forløb i efteråret 2018.

 

Sidst opdateret: 21. marts 2018