Har du behov for hjælp til udvikling og test af din prototype? Vejle Erhverv tilbyder faciliteter, hvor du kan udvikle din prototype ved hjælp af nye teknologier, som fx. 3D printere, laserskærer, CNC-fræser samt udvikle og teste forskellige valg af materialer.

Fablab er et kreativt, højteknologisk prototypeværksted, hvor du kan omsætte idéer og projekter til fysisk form via 3D tegneprogrammer og software. Det digitale værksted giver dig derfor mulighed for at optimere idé-skabelsen samt hele den efterfølgende produktionsproces.

FabLab er godkendt af FabFoundation og drives af Spinderihallerne. Der samarbejdes med digitale værksteder globalt om at give adgang til nyeste produktionsteknologi og hjælpe brugerne til at dele deres ideer, så de kan blive til stærke design koncepter og forretningsmuligheder.

Har du brug for sparring om digitale teknologier i forhold til din virksomheds egne produkter?

FabAdvice er et gratis tilbud til iværksættere og virksomheder, som ønsker faglig sparring på konkrete idéer, projekter eller produkter.

Det foregår hver torsdag mellem kl. 09.00-12.00, så kig forbi, hvis du har spørgsmål til hvordan du bedst udformer din prototype, vælger materialer, maskiner el. lign. Som udgangspunkt indgår der ikke brug af teknologier eller maskiner i forbindelse med sparringen. 

Følgende teknologier er til rådighed: Vinylskærer, laserskærer, 3D-printer, 3D-scanner, CNC-fræser, broderimaskine og diverse elektronisk udstyr.

Læs mere om FabLab her

Sidst opdateret: