Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om test og nye restriktioner


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Gratis konsulenthjælp

Få op til 50 timers gratis konsulenthjælp til at udvikle din virksomhed under og efter corona.

Hjælp til genstart

Hjælpen henvender sig primært til virksomheder – uafhængig af branche – som er kommet i gang efter krisen og gerne vil vækste, men har brug for input, nye ideer og sparring.

Rådgivningen kan være af akut karakter, men kan også handle om en langsigtet strategisk gentænkning af forretningen. Der rådgives inden for en bred vifte af områder fra økonomi, teknologi, salg, eksport, supply chain til IT/digitalisering og ledelse.

Kan min virksomhed få hjælp?

Rådgivningen sigter først og fremmest efter virksomheder med vækstambitioner, som har mellem 10 og 500 ansatte.

I første omgang tilbydes konsulenthjælpen over telefon og video. Med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov ydes der op til 50 timers gratis konsulenthjælp. Virksomheden har ingen omkostning til forløbet – ud over den tid virksomheden bruger på det.

Rådgivningen tilbydes af Vejle Kommune i samarbejde med Industriens Fond.

Sidst opdateret: 30. juli 2020