Accele­rér din virk­som­hed

'Højspænding' er et individuelt acceleratorforløb for startups med gazellepotentiale i egen virksomhed eller i samarbejder ved konsortiedannelser. Ønsker du hjælp til at realisere din virksomheds potentiale på et strategisk såvel som handlingsorienteret plan, så er Højspænding måske noget for dig.

Du får: 

  • En 360 graders afdækning af potentiale, udfordringer og kritiske succesfaktorer
  • Hjælp til at afdække dine rådgivningsbehov og finde en eller flere rådgivere, som med forskellige vinkler vil stille skarpt på din idé, forretningsmodel og markeder
  • En toptunet forretningsmodel klar til gazellevækst
  • Målrettet og kompetent sparring samt netværk i hele regionen

Hvem kan deltage?

Virksomheder, hvis produkt eller ydelse har vist sit værd og har potentiale til at komme bredere ud. Du skal have et CVR-nummer registreret i Region Syddanmark og oprettet efter 1. januar 2012.

Pris

Højspænding er en del af det EU finansierede projekt Medstrøm. Via forløbet kan du indkøbe en-til-en sparring til en værdi af op til 100.000 kr., hvoraf du kun selv skal betale op til halvdelen. Derudover betaler du med din tid og dit engagement i form af timeregistrering og ved at indlevere udvalgte virksomhedsdata.

Hvornår

Forløbets varighed vil typisk være over nogle måneder, men aftales individuelt afhængigt af behov og de aftaler du laver med dine rådgivere.

Opstart i 2019

Da forløbet er individuelt er der løbende optagelse og opstart, så tag fat i os hvis du gerne vil høre nærmere.

Du kan tilmelde dig forløbet og finde yderligere information om Højspænding her.

Er du nysgerrig på andre tilbud til iværksættere i Vejle Kommune? StartUp Vejle hjælper iværksættere før, under og efter opstart af virksomhed. Du kan få et overblik over vores mange tilbud her.

Sidst opdateret: 05. december 2019