Culinary Institute by Vejle Erhverv

Culinary Institute by Vejle Erhverv tilbyder udviklingsfaciliteter og -aktiviteter mellem producenter og kunder inden for fødevarebranchen.

Vejle Kommune har lejet sig ind i Food Innovation House, hvor man har etableret Danmarks første Culinary Institute, efter forbillede fra lignende institutioner i USA og de skandinaviske lande. - Det er et miljø, hvor man kan mærke, sanse og føle maden. Og hvor frøene skal sås til fremtidens mad.

Gastronomer og fødevareproducenter har adgang til instituttets viden, ligesom man kan vælge mellem en række kursusmuligheder, hvor madeksperter agerer inspirerende medspillere i virksomhedernes arbejde med at udvikle nye og spændende madprodukter.

Culinary Institute henvender sig særligt til hotel, restaurant og fødevarebranchen. Desuden er der et potentiale for at hjælpe nystartede iværksættere inden for fødevareområdet.

Læs mere om Culinary Institute by Vejle Erhverv her.

Food Innovation House er et innovationscenter for fødevarevirksomheder og underleverandører. Centeret tilbyder udviklingsfaciliteter og -aktiviteter mellem producenter og kunder med fokus på alt fra emballage og råvarer over fødevareproduktion til detailvirksomhed.

Læs mere om Food Innovation House her.

Sidst opdateret: 05. december 2019