Et af Danmarks største udviklings- og innovationsmiljøer for virksomheder, der arbejder i krydsfeltet mellem erhverv, design og kunst.
Spinderihallerne danner rammen om et stort kompetencenetværk af designere, kunstnere, kreative kompetencer og internationale medarbejdere, som udvikler, afprøver idéer og samarbejder på tværs af fagligheder. Det er tale om et udviklingsmiljø med særligt fokus på designdrevet innovation og forretningsudvikling inden for de kreative erhverv.
Spinderihallerne har iværksat og ledet/leder en række større regionale og internationale erhvervsudviklingsprojekter, der er med til at skabe vækst og sikre konkurrencedygtighed. Bl.a. projekterne FabLab@School og Reflow.
Spinderihallerne rummer et virksomhedsmiljø med cirka 60 kreative virksomheder, kunstnere, viden- og kulturinstitutioner og et kommunalt udviklingsteam, der sammen skaber forretningsudvikling gennem netværk, samarbejde, videndeling og brug af hinandens kompetencer. Den 13.000 m2 store industribygning rummer også møde- og workshopfaciliteter, udstillingsarealer, et stort prototypeværksted og en café.
Du kan læse mere om mulighederne i Spinderihallerne her
Spinderihallerne er en del af StartUp Vejle - vi hjælper iværksættere før, under og efter opstart af virksomhed. Du kan få et overblik over vores mange tilbud her.