..... så er det også rart at have et godt elevsammenhold. Vi bruger hinanden til sparring, og det er også dem man kommer til at følges med på skolen

Hvem er jeg

Mit navn er Joielyn, og jeg er 2. års kontorelev hos Vejle Kommune.

Til daglig arbejder jeg i Uddannelse & Læring, der fysisk ligger i Administrationsbygningen i Skolegade, hvor jeg deler kontor med min kollega fra samme afdeling.

Sidste år var jeg i Myndighedsafdelingen i Sundhedshuset for personlige hjælpemidler.

Hvorfor Vejle Kommune?

Jeg søgte stillingen som kontorelev hos Vejle Kommune, da det lød som en arbejdsplads med mulighed for udvikling, både fagligt og personligt. Samtidig er der gode fremtidsmuligheder når man er færdiguddannet.

I elevtiden kommer man ud på 2 forskellige afdelinger, så man kan få kendskab til de arbejdsopgaver de hver især beskæftiger sig med.

Da jeg tidligere har været ansat som Social- og sundhedsassistent i Vejle, så kendte jeg til kommunen som organisation, og derfor kunne det være rigtig spændende at se organisationen fra den anden side.


Hvad har overrasket dig, efter du startede som elev?

Det der overraskede mig, er man bliver en del af et team, og ikke ”bare” en elev. De tager meget hensyn til, at man kommer til at føle sig godt tilrette i afdelingen, og at man bliver en del af arbejdsfællesskabet.

Samtidig er elevstedet rummelig overfor at arbejdslivet og familielivet er i balance.

Jeg har mange forskellige ansvarsområder i Uddannelse & læring.

Mine opgaver er:
• Udsat skolestart af børn
• Indskrivning af kommende skoleelever
• Opfølgning af skoletilbud til børn
• Udbetalinger
• Webpost
• Telefonbetjening
• Jobopslag
• Diverse ad hoc-opgaver

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Der er ikke en typisk dag på jobbet. Der sker rigtig mange ting, og derfor er det svært at beskrive, hvordan en typisk dag ser ud.

Nogle dage har vi rigtig mange møder. Andre dage er der mere mulighed for at sidde og fordybe sig i sine opgaver. Vi kan også have mange opkald fra forældre, såvel som samarbejdspartnere på skolerne.

Har du nogle ambitioner i forhold til fremtiden?

Jeg ønsker mig helt klart en stilling I Vejle Kommune når jeg er færdig som elev. Det kan være enten centralt eller decentralt, og på et senere tidspunkt vil jeg gerne starte kommunomuddannelsen

Hvad giver dig arbejdsglæde?

Det er rigtig dejligt når man møder ind om morgenen, at andre kollegaer kommer og ønsker en ”godmorgen” og ”god dag”. På den måde føler man også man hører til i afdelingen.
Udover det er det dejligt at have kollegaer man kan grine og have det sjovt sammen med, og som samtidig også er gode at kunne sparre med.

For mig er det vigtigste at der er højt til loftet, og det er ok at lave fejl, uden man bliver banket i hovedet. Og samtidig tage ved lære af det.

Når det er sagt, så er det også rart at have et godt elevsammenhold. Det er også dejligt at vi 1 gang i måneden spiser sammen. Vi bruger hinanden til sparring, og det er også dem man kommer til at følges med på skolen.

Hvis du skulle givet et godt råd til kommende elever, hvad ville det så være?

Vejle Kommune giver mulighed for udvikling og læring. Samtidig er det en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor der bliver taget hånd om eleverne. HR-afdelingen og den afdeling man er tilknyttet, lægger mange kræfter i at give os elever den bedst mulige uddannelse.

Så derfor skal du ikke være bange for at gå til opgaverne. Forstår du ikke opgaven er det altid tilladt at spørge igen.

Joielyn
Joielyn på sit andet praktiksted - Uddannelse & læring 2023
Sidst opdateret: