Hvorfor var Nete glad for sin praktikplads?

Her er Netes historie, da hun var andenårselev. 

Hej med jer!

Jeg hedder Nete, og jeg var mit første år kontorelev i Myndighedsafdeling i Vejle Kommune. Nu er jeg i Teknik & Miljø i en HR-afdeling. 
Her er min historie fra mit første elevsted:

Jeg sidder i et lille team på fem personer, og vi behandler sager for de borgere, der søger om per-sonlige hjælpemidler som parykker, proteser, skinner eller fodtøj.

Ud over den generelle sagsbehandling passer jeg dagligt telefonen og tager imod henvendelser fra borgerne. Jeg taler med mange borgere i løbet af en uge, og der er ikke to, der ligner hinanden. Det betyder, at du lærer at takle forskellige situationer og hjælpe borgeren videre på bedste vis.

Borgerne sender også ansøgninger på hjælpemidler via Vejle Kommunes hjemmeside, og jeg fordeler den post, vi modtager. Af og til skal lander der post hos os, som skal til en anden afdeling. Du bliver derfor godt bekendt med, hvordan flere offentlige virksomheder ”snakker sammen” på tværs af systemer.

Jeg lærer også om økonomi, da jeg godkender de fakturaer, afdelingen modtager, så hvis du ikke kender meget til moms og kontering, så finder du som kontorelev hurtigt ud af, hvad det er for noget. Selvom jeg aldrig har set mig selv som talmenneske, har jeg fundet ud af, at de små tegn ikke er så vanskelige alligevel.

Jeg synes det er fedt, at opgaverne varierer, så du kommer hele vejen rundt i det administrative univers. Når jeg er færdig med min uddannelse, vil jeg være sikker på, at jeg har kompetencerne til at sidde som administrativ medarbejder i en virksomhed. Og med de varierende opgaver er jeg allerede godt klædt på til dette.

Når du er elev ved Vejle Kommune, lærer du at arbejde selvstændigt, men med et sikkerhedsnet under dig. Det betyder, at du får rammerne til at træffe dine egne beslutninger og prøve dig selv af, men kommer du i tvivl om noget, vil der altid være en kollega til at gribe dig og hjælpe dig videre.

Jeg har lært rigtig meget om mig selv. Jeg har fundet ud af, hvordan jeg arbejder bedst, hvordan jeg er som kollega, og hvad jeg er rigtig god til. Det bedste af det hele er, at jeg er blevet mere sikker på mig selv og mine karrieredrømme.

Jeg kan kun anbefale at søge som elev ved kommunen. Hvis du har viljen, så er der masser af muligheder for at få en super fed uddannelse!

Nete på kontoret
Jeg har været elev siden 1/9 2020. Har haft en super god elevtid de første måneder og er nu på skoleophold med de andre elever indtil 1/2. Du er helt sikkert velkommen til at ringe eller skrive til til mig derefter :O)
Sidst opdateret: