waves-spotbox

Vi søger elever igen i 2025

Find stillingsopslag januar/februar med ansættelse 1/9 Ledige stillinger - elever, studerende og praktikanter

Mere om uddannelsen

  • Spørgsmål? Kontakt Charlotte

    Jeg er uddannelseskoordinator for eleverne i Vejle Kommune. 

    Jeg brænder for at give eleverne - og måske dig  - den bedste uddannelsesrejse hos os. 

    Fang mig endelig, hvis du har spørgsmål eller noget du er i tvivl om i forhold til uddannelsen. Jeg gør mit bedste for på at vende tilbage til dig, så snart det er muligt.

    Svarer jeg ikke på telefonen, så læg meget gerne en besked

  • Din uddannelse på kontoret

    Du får
    2 års elevtid i 2 forskellige afdelinger. 

    En individuel praktikplan, hvor vi vil gøre alt hvad vi kan for at få dig godt igennem din faglige uddannelse.  

    Eksempler på opgaver?

    En vigtig del af dit job går ud på kontakten til enten borgere, dine kolleger, andre kunder eller myndigheder - både mundtligt og skriftligt. 

    • Det er måske dig, som hjælper borgerne med at udstede pas, forny kørekort eller vejlede om MitID?

    • Det er måske dig, som er med til at arrangere et kursusforløb for ansatte?

    • Det er måske dig, som arbejder med at kontrollere regnskab og økonomi?

    • Det er måske dig, som arbejder med at opdatere tekster på vores websider? Eller indberetter løn?

    • Det er måske dig, som passer telefonvagten og kan svare på næsten alt og får alting til at glide?

    Opgaverne varierer selvfølgelig alt efter, hvor du er placeret i din uddannelse.

    Uanset hvad, får du viden og færdigheder indenfor mange forskellige områder. 

    Teamwork med dit praktiksted
    Du får en praktikansvarlig, som er din nærmeste sparringspartner.

    Han/hun har overblikket og sikrer, at du når igennem din uddannelse. 

    Samtidig med at du også selv tager ansvar for egen læring. Vi vil gerne vide, hvad du kan og hvad du vil. 

  • Vi glæder os til at give dig mere end det....

    • Du får en grundig introduktion lokalt på dit praktiksted. Selvfølgelig deltager du også på de faglige kurser, der er nødvendige ift. at løse opgaverne. Udover det glæd dig til andre forløb - fx. til en del aktiviteter med de andre elever. 

    • Det er vigtigt, at du får en god læring og at du trives. Vi har fokus på dig som person i forhold til dine styrker og din læringsstil. Du skal være parat til at arbejde med dig selv. Vi inviterer dig på en kursusdag, hvor begge dele er sat på dagsordenen. 

    • Vi inviterer dig på en 2-dages HK-konference med elever fra resten af Danmark

    • Du er sammen med de andre elever værter og ansvarlig for praktikanter fra Campus Vejle og har mulighed for fortælle om DIN uddannelse på den lokale erhvervsskole.

      Udover det er du vært for skolepraktikker.

    • Og du kan glæde dig til at blive involveret i meget mere..... 

     

  • Skoleophold på Hovedforløbet


    Du skal på 3 skoleophold på i alt 15 uger inklusiv en studietur til Bruxelles og en afsluttende fagprøve.

    Det foregår på Campus Vejle. Du får dine bøger betalt. 

    Vi kender lærerne, og de kender os - det er en stor og værdifuld fordel dig!

    Vores andenårselever er lige nu i fuld gang med fagprøven og skal til eksamen til juni. 



     

  • Din løn og arbejdstid

    Arbejdstiden
    37 timer pr. uge, og vi har flextid.

    Man-ons kl. 8.00-15.15
    Tor kl. 8.00-17.00
    Fre kl. 8.00-14.15

    Månedsløn pr. 01.04.2024 (den sidst opdaterede lønsats)
    1. år: 15.577,79 kr.
    2. år: 16.395,56 kr.

    Er du fyldt 25 år, er din løn 23.680,00 kr. begge år.

  • Brug elevnetværket

    Netværk er vigtige! Du ser ikke de andre elever hver dag - derfor mødes elevgruppen til en forlænget frokost første torsdag i hver måned.

    Vores elever VIL hinanden og mødes ofte i og udenfor arbejdstid. 

    Bliver du ansat har eleverne planlagt et velkomstmøde 25/6 fra middagstid-ish og nogle timer frem

  • Udlært - hvad så?

    Har du lyst til at blive, er der gode chancer for at få et job - enten vikariat eller fast job. 

    Mød fx. Anne-Sophie, Maria og Mia i linkboksen nedenfor. 


    Karrieremuligheder
    Et typisk start-karriere-forløb er at gennemgå en kommunomuddannelse

    Vi har også en del udlærte assistenter, som efterfølgende har forfulgt en konsulent- eller  lederkarriere. 

  • I tvivl om adgangskrav?

    I har som ansøgere mange forskellige baggrunde og skoleforløb.

    Prøv at tjek dit grundforløbsbevis - her skal stå adgang til  kontoruddannelsen med speciale. EUX-business og HHX giver også direkte adgang.  

    Find vejledning om adgangskrav i linkboksen nederst på siden. 

    Er det svært at gennemskue, skal du kontakte din lokale erhvervsskole. 

    Er du over 25 år?
    Her skal du oftest have lavet en realkompetencevurdering (RKV)

    Er du over 25 år og har en HG på gammel ordning behøver du ikke en RKV. Her kan du på dit grundforløbsbevis se, at det giver adgang til kontorspecialet Offentlig Administration

Louise er tidligere elev og har givet os lov til stadig at dele hendes oplevelse. Hun arbejdede og lærte lavpraktisk bedst ved at opgaven blev visualiseret - fx at en proces blev tegnet og fortalt - det var hendes vejledere gode til.....
Andenårseleverne
Andenårseleverne 2024 - da billedet blev taget var de øvrige kontorelever er på deres første skoleophold
waves-spotbox

Bliv elev ved Vejle Kommune

Kort film, som giver et indtryk af os som uddannelsessted arrow
Sidst opdateret: