Interesserer du dig for teknik og vedligeholdelse af servere? Så bliv IT-datateknikerelev

  • Din uddannelse i maskinrummet

    Du får
    4 år og 6 måneders spændende elevtid i vores centrale IT-afdeling.

    Her kommer du primært til at indgå i vores IT-driftsafdeling, men vil også komme rundt til de øvrige teams: Servicedesk, PC installation, Frontdesk og vores 2. level funktion.

    Uddannelsen som datatekniker hos os er med speciale i Infrastruktur.

    Er du til teknik eller brugerkontakt?
    Uanset hvad får du viden og færdighed indenfor områder som:

    • Installation, vedligehold og opdatering af serverparken.
    • Installation, fejlfinding og vedligehold af netværksinfrastrukturen.
    • Slutbrugersupport.
    • Fejlretning af komplicerede IT-problemstillinger.
    • Softwaredistribution.
    • Mindre scripting opgaver.


    Da nogle arbejdsopgaver inden for det offentlige er politisk styrede, skal du være klar til, at der ofte sker forandringer, eller at opgaverne skal løses på en ny måde.

    En vigtig del af arbejdet går ud på at have kontakt med andre, fx brugere, leverandører og kolleger både mundtligt og skriftligt. 

    Vi arbejder projektorienteret og digitalt.

    Teamwork med dit elevsted
    Du har en erfaren elevansvarlig, som har overblikket og sikrer, at du når igennem din uddannelse. Samtidig tager du også selv ansvar for egen læring. 

    Vi stiller høje krav til os selv som læreplads, og vi stiller tilsvarende krav til vores elever.

    Godt råd til dig
    Vær nysgerrig, vis os, at du VIL din uddannelse og giv den gas!

  • Din løn og arbejdstid

    Du får elevløn under hele uddannelsen. Elevlønnen følger overenskomsten for Dansk Melal. 

    Under forudsætning for regulering - ca. tal:

    Under 21 år: Første uddannelsesår 11.621,88 kr., næstsidste uddannelsesår 13.608,85 kr. og sidste uddannelsesår 15.604,81 kr.

    Hvornår man stiger lønmæssigt afhænger af uddannelsens længde.

    Over 21 år: 18.433,58 kr.
    Over 25 år: 21.424,31 kr.

    Arbejdstid
    Du arbejder 37 timer om ugen, og følger de øvrige kollegers arbejdstid. Der er mulighed for flextid.

    Du er selvfølgelig klar ved din computer fra kl. 8.00, hvor dine kolleger og vores kunder har brug for din hjælp.

  • Du skal også i skole

    Du kommer på 6 skoleophold - i alt 50 uger. Det foregår på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

    Her får du en masse teori og får lov til at bruge det i praksis på skolen - Undervejs vil der være forskellige prøver, og sidste hovedforløb afslutter du med en svendeprøve.

    Vi hjælper naturligvis med at klæde dig godt på til skoleopholdene, og vi glæder os til bagefter at udfordre din nye viden hos os i praktikken!

  • Din uddannelse - ikke kun i maskinrummet

    Elevuddannelsen er ikke kun praktikken i maskinrummet

    • Du får erfaring via kurser og i høj grad faglig og personlig udvikling.
    • Du får en grundig introduktion i afdelingens forskellige teams.
    • Vi sætter fokus på dig som person og type i forhold til din læringsstil.

    Vi forventer, at du tager imod de tilbud, du får hos os.

  • Brug elevnetværket

    Netværk er vigtige! Som IT-elev ser du ikke de andre elever hver dag - derfor mødes elevgrupper på tværs hver første torsdag i måneden.

    Brug møderne til at fortælle om det du har succes med, det som kan være svært og del gode råd og tricks.

    Der er et Elevudvalg, hvor I har mulighed for at mødes til arrangementer i fritiden.

  • Udlært - hvad så?

    Uddannelsen som IT-datatekniker giver dig en god ballast til at begynde arbejdslivet hos os eller på en anden arbejdsplads. Der er normalt stor rift om vores nyuddannede.

    Ansætter vi dig efter endt elevtid?
    Vi kan desværre ikke love dig et job efter din elevtid.

Sidst opdateret: