Eventkoordinatorelev, Camilla

Camilla eventkoordinatorelev
Camilla gør klar til arrangement

Hvorfor Vejle Kommune?

Jeg må være ærlig og sige, at når man vil være eventkoordinator, må man vælge det, man kan få, så jeg søgte alt, der var at søge. At jeg så havnede i Vejle Kommune var fantastisk, da jeg kender lidt til byen efter at have gået på efterskole på Vejlefjord i 2 år. Derudover ligger det ikke så langt fra Kolding, hvor jeg bor. Da jeg ledte efter elevplads, vidste jeg også, at hvis man blev elev i en kommune, ville der være mange forskellige events, man kunne være en del af, som også var tilfældet her.

Hvad har overrasket dig, efter du er startet som elev?

Det har overrasket mig, hvor mange småting der kommer i løbet af en dag. Man starter dagen med en plan, men så kommer der en masse ekstra opgaver, såsom at flytte nogle kasser, rydde op, aflevere noget, lave noget for en kollega eller andre opgaver, der gør, at ens plan bliver skubbet.

Hvilke ansvarsområder har du?

Overordnet har jeg ansvar for PR, hjemmeside og bookning af teaterforestillinger for at komme med nogle eksempler. Men ellers er det meget forskelligt, hvilket ansvar jeg har, alt efter hvilket event jeg er med til. Det kan være alt fra koordinering af sceneshows til at finde ud af markedsføring.

Hvordan kunne en typisk dag se ud for dig?

Det er meget forskelligt fra dag til dag. Jeg laver meget foldere og brochure, Facebook opslag og pressemeddelelser. Et af de støre ting, jeg får æren af, er f.eks. at sørge for skiltning og pynt til Vild med Vand. Der skal jeg sørge for at få skiltet, så folk ikke bliver forvirret over, hvor de skal være.

Jeg har også noget teaterfestival i gang, hvor jeg er ved at finde ud af scener, hold og hvor mange lærer, der skal sættes på de forskellige hold.

Så det er lidt svært at sige en "typisk" arbejdsdag, da dagene ikke er ens.

Har du nogle ambitioner i forhold til fremtiden?

Jeg tager et skidt ad gangen og ser, hvor det bringer mig. Men et mål, jeg har, er, at jeg på et tidspunkt vil kunne have en selvstændig virksomhed med event eller have noget med de helt store events at gøre.

Hvad giver dig arbejdsglæde?

Det, der giver mig arbejdsglæde, er at have et godt og afslappet forhold med mine kollegaer, at se nogle blive glade for det stykke arbejde jeg har brugt tid på.

Hvis du skulle give et godt råd til kommende elever, hvad ville det så være?

Der er rigtig mange informationer og ting, man får af vide, og Vejle Kommune er meget stor, så hvis man føler sig lidt dum og rundtosset, er det helt okay. Der er en masse mennesker omkring en som med glæde vil hjælpe, hvis man er blevet lidt rundforvirret.

Sidst opdateret: 23. februar 2017