Jeg har haft flere mulige karriereveje, og har kun mødt ledere der har ønsket at hjælpe mig med at nå de forskellige ønsker jeg har haft...

Hvorfor Vejle Kommune?

Jeg søgte ind ved Vejle Kommune, efter at have set stillingsopslaget, hvor der blev givet udtryk for, at man ønskede at bruge folks forskelligheder positivt, og at det var en elevplads med mulighed for selv at præge hverdagen. Jeg søgte et sted,hvor jeg kunne få lov til at have hænderne i opgaverne fra første dag, og hvor jeg selv var med til at præge min uddannelse og mit arbejdsliv.

Hvilke ansvarsområder havde du?

Jeg havde mit første år i Jobcenter Vejle, hvor jeg var elev i modtagelsen. Her var mine opgaver hovedsageligt sagsbehandling af nyligt ledige.

Jeg fik lov til at være tovholder på indførelsen af et nyt IT-system, og jeg hjalp socialrådgivere med sagsbehandlingen af ledige.

I mit andet år var jeg elev i Børn & Unge. Jeg var både i Pladsanvisningen og i B&U Staben. I Pladsanvisningen arbejdede jeg med sociale fripladser, og hjalp kollegaerne i Pladsanvisningen med diverse opgaver.

I B&U Staben arbejdede jeg rigtig meget med vores webside, hvor jeg brugte tid på at optimere indholdet og gøre det intuitivt at søge på indholdet. Til gavn for vores borgere. Jeg deltog også i en Digitaliseringsgruppe, hvor jeg bidrog med forslag, og udvikling af de igangværende digitaliseringsprojekter.

Hvordan kunne en typisk arbejdsdag se ud for dig?

Jeg havde sjældent arbejdsdage der mindede ret meget om hinanden. I Jobcenteret handlede det hovedsageligt om at møde borgeren, der hvor borgeren var. Der var forskellige problemstillinger der skulle tages stilling til, og det var forskellige mennesker, der skulle behandles med respekt og ordentlighed.

I Børn & Unge var det også meget forskelligt alt efter hvilke projekter vi arbejdede med, nogle projekter krævede, at man besøgte institutionerne, imens andre krævede sagsbehandling på kontoret sammen med mine kollegaer.

Har du nogle ambitioner i forhold til fremtiden?

Jeg har siden jeg blev udlært haft flere mulige veje, og har kun mødt ledere, som har ønsket at hjælpe mig med at nå de forskellige ønsker jeg har haft. Jeg er godt i gang med min kommunomuddannelse, og håber at starte på en  diplomuddannelse hurtigst muligt. Jeg arbejder i dag rigtig meget med personalejura, og synes det er vildt spændende. Derfor er det for mig også naturligt, at jeg gerne vil arbejde endnu mere specialiseret med personale-ret, end jeg gør i forvejen.

Hvad giver dig arbejdsglæde?

Jeg får arbejdsglæde, når jeg mærker at mine kollegaer har en god dag, men især også, når jeg virkelig kan se at de opgaver jeg løser, giver noget positivt til vores samfund. Især opgaver hvor jeg kan mærke at jeg er med til at sikre at de borgere vi har i kommunen, får den hjælp de har brug for, gør at jeg ser frem til mit arbejde.

 

Med din erfaring - hvilket godt råd vil du give til kommende elever?


Mit bedste råd vil være at prøve ting af i elevtiden. Det er især som elev, man har muligheden for at erfare, hvad det vil sige at have et stort ansvar. Som elev har man altid en fantastisk vejleder der er med til at støtte op og vejlede. Det er især men den gode sparring med vejlederen, at man får lov til at udvikle sig mest.

Jeg har haft den bedste ballast ift. mine jobs efterfølgende og bruger stadig de erfaringer, jeg fik i det de 2 år jeg var elev dengang. 

Så glæd jer!

Emil
Emil blev udlært i 2015
Sidst opdateret: