Får du vand fra Mørkholt eller Gårslev Vandværk? Så skal du koge drikkevandet!

Vandværket har i dag fundet enterokokker (1 pr. 100 ml) i vandet. Derfor anbefaler embedslægen, at du koger dit drikkevand.
Læs mere om hvad du skal gøre

Mød Betina - handelsskolepraktikant fra Campus Vejle

Betina - praktikant
Betina - praktikant som led i EUX-uddannelsen fra Campus Vejle oktober 2017

Hvorfor valgte du at komme i praktik i Vejle Kommune?

Jeg har været så heldig at komme i to ugers erhvervspraktik hos Vejle Kommune, som et led af min EUX-uddannelse på Campus Vejle. Formålet med mit valg af praktiksted, har været at danne mig et billede af virksomheden som et potentielt kommende elevsted. Jeg bor selv i Vejle sammen med min familie og derfor betyder det meget for mig hvilke tilbud og tiltag der bliver udbudt for at skabe et godt sted at bo. Det har været med til at forme interessen for at se hvordan arbejdsprocessen bag det hele fungerer.

Lever Vejle Kommune, som praktiksted, op til dine forventninger?

Det har helt bestemt levet op til mine forventninger. Jeg er blevet taget rigtig godt imod alle steder og hele huset summer af god stemning og sammenhold. Jeg er blevet sat godt ind i hvordan den daglige arbejdsgang fungerer i de forskellige afdelinger. Det har været med til at give mig et større indblik i, hvad det vil sige at arbejde i det offentlige og se, hvordan alle arbejder sammen som en større helhed. Alt i alt har det været enormt spændende at komme tættere på den organisation, der sørger for borgernes interesser.

Hvad består dine arbejdsopgaver i?

På de to uger har jeg besøgt flere forvaltninger og afdelinger i kommunen. Jeg har bl.a. arbejdet i Sundhedshuset, i Sprogcentret, i Kultur og Fritid. i Regnkab, i LØN og ikke mindst i kommunes Koncern HR (Personaleafdeling). Jeg har både været med på sidelinjen og også løst mindre administrative opgaver som indtastning af indberetninger af syge/fravær og løn. Derudover har jeg været med til personalemøder, hvor jeg har taget mødereferat og bl.a.  været med og observeret arrangementer og samtaler, der har omhandlet sundhedstilbud for kommunens borgerne.

Hvordan bruger du din uddannelse i praktikforløbet?

Mange af de steder, jeg har været, har jeg fulgt kommunens kontorelever. De har givet mig en grundig introduktion af hvilke opgaver og programmer de sidder med under uddannelsen, og generelt hvad det vil sige at være kontorelev i Vejle Kommune. Alle de forskellige indtryk og indblik af hver enkelt funktion, har gjort mig klogere på, hvilken vej jeg skal gå videre med min uddannelse, når jeg bliver færdig til januar.

Sidst opdateret: 17. november 2017