Information om Coronavirus

Folketinget har gennemført en række drastiske tiltag for at afbøde og formindske smittespredningen af Coronavirus. Læs her, hvad det betyder for dig som borger i Vejle Kommune. Tilmeld dig også gerne vores COVID-19 beredskab. Du kan også finde udvalgt information til virksomheder.
Klik her for at finde information om corona-situationen - Information about coronavirus/Covid19

Le­gat til støt­te af er­hvervs­ret­tet vi­de­re­ud­dan­nel­se

Arbejdsmarkedsudvalget uddeler tre legater a 5000 kr. til formål, som gør modtageren fagligt klogere. Der er lukket for ansøgninger.

Hvornår er der ansøgningsfrist?

Der er nu lukket for ansøgninger i 2019

Der var ansøgningsfrist senest kl. 12.00 den 20. december 2019. 

Hvem kan søge legatet?

For at kunne søge skal du både have afsluttet en erhvervsuddannelse inden for de seneste 2 år på ansøgningstidspunktet og have tilknytning til Vejle Kommune (tilknytningen kan enten være i form af bopæl i kommunen, eller hvis du har været i lære på en offentlig eller privat virksomhed med adresse i Vejle Kommune).

Hvad kan jeg søge legat til?

Du kan søge legatet til at blive fagligt klogere. Konkret betyder det, at du skal bruge pengene på at videreuddanne dig, videreudvikle dig fagligt eller på anden måde dygtiggøre dig i forhold til den erhvervsuddannelse du har taget.

Legatet kan fx. være betaling for/tilskud til:

  • en rejse med fagligt indhold
  • et kursus/uddannelsesforløb 

Det skal  understreges, at andre formål, der kan gøre dig fagligt klogere, er ligeså gode som ovenstående eksempler. 

Hvad skal jeg skrive i min ansøgning?

Udover de faktuelle oplysning om dig selv og din uddannelse, skal du beskrive, hvad du vil bruge legatet til, og hvordan det kan gøre dig fagligt klogere. 

Du bestemmer selv, hvordan og hvor meget du vil skrive. Men der skal være nok detaljer  i ansøgningen til, at legatkommitteen kan vurdere, om du er blandt dem, der vil få legatet.

Du har også mulighed for at vedhæfte udtalelser fra din læreplads, uddannelsesinstitution eller lignende, men det er ikke et krav.

Er jeg sikker på at få legatet, hvis jeg opfylder kriterierne ?

Nej, det er du ikke. En legatkommission vil læse ansøgningerne, og på den baggrund udvælge de tre, der skal imødekommes.  

Sidst opdateret: 20. december 2019