Folke­oplysnings­politik

Folkeoplysning handler om de muligheder, vi har for et rigt og aktivt fritidsliv. Sammen med foreninger, de selvorganiserede og aftenskoler skaber vi rammerne for et mangfoldigt fritidsliv.

Vision

Vi skal alle have gode muligheder og rammer for at deltage i et aktivt og mangfoldigt forenings-, idræts- og voksenundervisningsliv.
Det samlede fritidsliv giver mulighed for udvikling, kvalitet, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.

Målsætninger:

Sammen skal vi:
• arbejde på at udvikle et mangfoldigt fritidsmiljø
• give mulighed for at have et aktivt medborgerskab, der hviler på aktiviteter og fællesskaber
• arbejde for at alle har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter
• støtte og motivere til udvikling af nye ideer, nye tilbud og nye foreninger

Strategi:

Målene skal vi nå ved:
• tydelig kommunikation
• fokus på nytænkning
• udvikling af faciliteter med afsæt i “multi anvendelig tænkning”
• ros og anerkendelse til alle frivillige

Rammer:

Det skal være nemt at være frivillig i Vejle Kommune!
• Vi vejleder og giver økonomisk støtte til foreningslivet
• Vi giver gode muligheder for uddannelse af frivillige
• Vi stiller kommunale faciliteter til rådighed.
Alt sammen har vi sikret via minimale bureaukratiske støtteordninger.

 

Sidst opdateret: 20. november 2019