Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om nye restriktioner til og med 2. januar. Testcenter åbnet i Vejle


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Bio­diversitets­plan 2020-2024

Vi har en plan for biodiversiteten, hvor vi fastsætter mål og arbejder for biodiversiteten både på kort og lang sigt.

Læs biodiversitetsplanen

Hvad er en biodiversitetsplan?

En biodiversitetsplan fastsætter mål for biodiversiteten. Derfor er det vigtigt at vide, om der i Vejle Kommune er biodiversitet af regional eller national betydning, da kommunen dermed har en helt særlig forpligtigelse til at passe på netop denne biodiversitet.

Biodiversitetsplanen indeholder en analyse af biodiversiteten i kommunen fordelt på 15 naturtyper: 1. græsland, 2. egekrat, 3. kildevæld, 4. rigkær og naturlige enge, 5. pilekrat, 6. fattigkær, hedemoser og tørvemoser med sphagnum, 7. gamle løvskove på tør bund, 8. elle- og askesumpe, 9. småsøer og vandhuller, 10. store søer, 11. vandløb, 12. rørsumpe, 13. Vejle Fjord, 14. kystnatur, 15. urban natur og infranatur.

For hver af de 15 naturtyper er således beskrevet følgende:
• Biologiske værdier
• Særlige arter - tabel med arter i bilag
• Kort over udbredelsen af værdifulde arealer
• Udfordringer
• Tiltag, der kan forbedre biodiversiteten
• Biodiversitetsmål
• Hvor vil vi starte indsatsen?

Arbejdet med at bevare biodiversiteten og beskytte de særlige og truede arter kræver et godt samarbejde med de lodsejere, som ejer jorden. Deres velvilje og et godt samarbejde vil blive altafgørende for at sikre biodiversiteten.

Sidst opdateret: 05. december 2019