Teknisk Udvalg inviterer borgerne med til at skabe en bevarende lokalplan for Lido-bebyggelsen på Fredericiavej ved et informationsmøde i auditoriet på Mølholm Skole onsdag den 2. februar kl. 19

Teknisk Udvalg skal i løbet af i år skabe en bevarende lokalplan for bebyggelsen og inviterer derfor borgerne til et informationsmøde onsdag den 2. februar kl. 19.00 i auditoriet på Mølholm Skole.

Lokalplanen skal omfatte det samlede anlæg, der består af den store centralt placerede hovedbygning og 15 toetagers villaer samt de åbne, grønne friarealer, og vil bl.a. også indeholde bestemmelser om, hvordan bygningerne kan vedligeholdes og renoveres.

På mødet vil Vejle Kommune bl.a. fortælle om, hvad en bevarende lokalplan kan betyde for områdets beboere og andre, ligesom Vinding-Mølholm Lokalhistoriske Forening og Arkiv vil bidrage med et kort indlæg om områdets historiske udvikling. Der bliver mulighed for at debattere emnet.

Sidst opdateret: