100 tilmeldte deltagere til (el)cykeltræf i forbindelse med mobilitetseventen Vejle Kører Grønt, hvor også elbilerne blev både nærstuderet og prøvekørt.

Noget tyder på, at Vejle er blevet en lille smule grønnere efter en weekend med fokus på grøn transport til Vejle Kører Grønt. Interessen for de klimavenlige transportmuligheder fejlerede i hvert fald ikke noget, og det er et vigtigt skridt i forhold til omstillingen til grøn transport og for at indfri klimamålene i Vejle Kommunes klimaplan.

- Det har været en rigtig god og grøn weekend i Vejle, hvor vi forhåbentlig har gjort folk lidt klogere på grøn mobilitet. Formålet var at samle det hele i Vejle gågade, så det var let at se og prøve forskellige elbiler og elcykler, og samtidig høre om alt fra ladestandere til Vejle Kommunes klimaplan. Det lykkedes vi med, fortæller Andreas Schramm Petersen, projektleder for Vejle Kører Grønt, som også glæder sig over, at det lykkedes at afvikle en særligt grøn event for erhvervslivet.

Medvind til cykeltræf
Lørdag den 2. oktober var der inviteret til (el)cykeltræf på Kirketorvet, og ca. 100 havde tilmeldt sig eventen, hvor der blev uddelt gratis frokost og inviteret til dialog om cykelruter.

- Fantastisk flot opbakning til eventen. Dejligt at se så mange borgere bruge sin lørdag på at cykle til Vejle og bidrage med input til vores videre arbejde med hverdagscyklisme. Formålet var at blive klogere på, hvilke ruter de cykler, og om der er problemer på ruten, som vi skal være opmærksomme på. Det er meget værdifuldt i forhold til at skabe de bedste forudsætninger for at fremme hverdagscyklisme, fortæller Jette Vindum, klimakoordinator i Vejle Kommune.

Læs hele historien her

Sidst opdateret: