Danske tour-byer på studietur i Bruxelles

Projektfolk fra de fem danske start- og målbyer tager nu til Belgien for at studere afviklingen af den belgiske Tour de France-start.

Anbefal denne side:

Omkring 300.000 besøgende i Grand Départ-området. 2.000 akkrediterede journalister i pressecenteret. Præsentation af 22 cykelhold med 176 ryttere. Afviklingen af en Grand Départ er en stor opgave. Projektfolk fra de fem danske start- og målbyer tager nu til Belgien for at studere afviklingen af den belgiske Tour de France-start.   

I år afvikler Belgien Tour de Frances prestigefyldte Grand Depart, som bliver en hyldest til belgisk cykelhistorie – men som også er en omfattende opgave for de involverede byer. Fra 4.-9. juli vil arrangørerne blive set over skuldrene af en række repræsentanter fra de danske tour-byer, som tager til tourstarten i Belgien for at få inspiration og knowhow til afviklingen af den danske Tour-start i 2021.

”Tour-starten i Danmark og København skal være en gul cykel- og folkefest på tværs af hele landet. Men afviklingen af Grand Départ kræver et skarpt logistisk setup og organisering. Derfor tager vi nu derned for at lære om alle detaljerne, så vi kan gennemføre de tre etaper i Danmark på den bedst tænkelige måde i 2021”., siger Alex Pedersen, direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S

Den danske delegation består af bl.a. projektledere, beredskabsfolk og teknisk personale fra de fem danske tour-byer, det danske toursekretariat og en række organisationer bl.a. Erhvervsministeriet, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark. Faggruppernes tur har forskellige længde, da de hver især alene deltager i de dele af studieturen, som er relevante for deres opgaver ifm. afviklingen af den danske Tour-start.

Fra Vejle deltager to hold henholdsvis 5.-6. juli og 6.-8. juli.

Studieturen til Belgien kommer omkring de belgiske byer Bruxelles, Binche og Nancy. Den danske Grand Départ løber af stablen den 2-4. juli 2021.

Program i oversigt:

 4. juli

Aktivitet

13:00-15:00

Besøg til pressecenteret og HQ i Expo Bruxelles, den såkaldte Permanence.

16:00-20:00

Overværelse af holdpræsentationen i Grand Place, Bruxelles.

5. juli

 

16:00-18:00

Besøg til Grand Départ-området og fanzone i Bruxelles.   

6. juli

 

08:30-12.00

Besøg til Grand Départ-området, village – afvikling af 1. etage i Bruxelles.

7. juli

 

20.00:22:00

Deltage i scene-opsætning i Binche

8. juli

 

09:00-12:15

Besøg til village – afvikling af 3. etage i Binche

9. juli

 

05:00-07:00

Deltage i scene-opsætning i Nancy.

 Fakta

  •  Onsdag den 20. februar stiftede gruppen bag det danske Tour-bud et nyt interessentskab, Grand Depart Copenhagen Denmark 2021 I/S, som står bag organiseringen af Grand Départ i Danmark.
  • Interessentskabet er stiftet med overborgmesteren i Københavns Kommune og Erhvervsministeriets departementschef Michael Dithmer som henholdsvis formand og næstformand. Bestyrelsen består endvidere af borgmestrene for de fire deltagende byer samt kultur- og fritidsborgmesteren i Københavns Kommune.
  • Interessentskabets formål er – foruden at indgå aftalen med A.S.O. – at varetage den overordnede koordinering før, under og efter tour-projektet så effektivt som muligt og at bidrage til koordinering af sideaktiviteter, der gennemføres på lokalt og regionalt initiativ.
  • Der er samtidig nedsat et projektsekretariat, som står for den daglige drift af interessentskabet. Alex Pedersen er direktør.

 

 

 

 

Sidst opdateret: 28. juni 2019