Antallet af smittede med corona stiger - læs bl.a. om test og nye restriktioner


Læs mere her - Information about coronavirus/Covid19

Det cirkulære er ikke ligetil, men rummer stort potentiale

Brannatura fokuserer på at udvikle plantebaserede drikke, der både er sunde og bæredygtige – men ambitionerne går videre endnu. De vil gå hele vejen til en cirkulær forretningsmodel, hvor intet går til spilde og håber endda på at kunne realisere et negativt CO2-aftryk.

Anbefal denne side:

Det startede alt sammen med en ven, der var laktoseintolerant og ikke havde gode muligheder for at vælge noget lækkert at drikke. Her 3 år senere er biotekvirksomheden Brannatura nu klar til at introducere sine plantebaserede drikke til markedet.

Sander Sieuwerts, en af grundlæggerne af Brannatura, forklarer, at bæredygtighed er vigtigt for dem. Derfor arbejder de med at mindske spild i produktionen af plantebaserede drikke og er også begyndt at afsøge de cirkulære forretningsmodeller for at kunne gå hele vejen til ”zero waste” og blive det mest bæredygtige plantemælk på markedet.

Der er i samfundet en øget tendens til, at forbrugere og myndigheder interesserer sig for, hvordan produkter er produceret, og hvilket affald det genererer. Dermed er der et potentiale for virksomheder til at adskille sig positivt ved at gå den cirkulære vej og have styr på sit produkts livscyklus. Det kan dog være en udfordring at skulle gentænke sin forretningsmodel, og for mange giver det mening at hente hjælp til processen.

– Vi har lært en del omkring potentielle kunder, leverandører og partnere af at deltage i C-Voucher – det var meget brugbart, at Vejle Kommunes eksperter hjalp med at kortlægge disse som forberedelse af vores business case,  forklarer Sander Sieuwerts.

– Vi stod herefter med to veje at gå, og da den ene havde nogle tekniske udfordringer, der først skulle løses, valgte vi at gå med modellen, hvor vi skal finde samarbejdspartnere til at aftage vores restmaterialer af fibre til fødevarer og foder og bruge det fornuftigt. Det kræver, at vi er gode til organisering, da vi skal kunne balancere salget af drikke og restmateriale – og i de mængder som samarbejdspartneren efterspørger – for at være rigtig cirkulære. Der må ikke være det mindste spild, siger Sander Sieuwerts.

Læs hele artiklen her

Læs mere om C-Voucher her

Sidst opdateret: 24. september 2020