Information om Coronavirus

Læs her, hvad corona betyder for dig som borger eller virksomhed i Vejle Kommune og se forslag til aktiviteter.
Klik her for information om corona-situationen - Information about coronavirus/Covid19

Egtved, Ødsted og Jerlev cykler sammen

Flere borgere i Egtved, Ødsted og Jerlev skal op på jernhesten. Ikke bare på de korte ture inden for bygrænserne, men også når målet er nabobyen – eller turen går helt ind til Vejle. Det er målet med en ny cykelkampagne for de tre byer. ”Vi cykler sammen” skydes i gang med et elcykel-kick off 29. marts 2019.

Anbefal denne side:
Cykelstiens indvielse
Skolebørn fra Ødsted og Egtved cyklede forrest, da det sidste stykke cykelsti mellem byerne blev indviet i 2018.

Skift bilen ud med en elcykel, tag indkøbsturen på to hjul, og lad trygt jeres børn cykle i skole i stedet for at transportere dem. I hvert fald på nogle af de daglige ture. Kampagnen ”Vi cykler sammen”, som sker i samarbejde mellem byernes lokalråd og Vejle Kommune, skal give flere borgere fra Egtved, Ødsted og Jerlev lyst til at hoppe i sadlen.

Trygge skoleveje og sikre cykelforbindelser fra centerbyerne til Vejle er højt politisk prioriteret. I efteråret 2018 blev det sidste stykke cykelsti mellem Egtved og Ødsted indviet, og det betyder, at der i dag er en sammenhængende cykelsti fra Egtved til Vejle. Cykelpendlere har fået mere sikre forhold, og små og store cyklister har fået mulighed for at cykle på stisystem hele vejen til skole, sport og andre aktiviteter i byerne.

Og nu skal en kampagne altså være med til at sætte ekstra skub i pedalerne.

Lån en elcykel
Resten af året vil der i de tre byer være forskellige tilbud og arrangementer, som skal inspirere store og små til at cykle. Det første, der sættes i gang, er muligheden for at låne en elcykel.

Bor man mellem Egtved og Vejle, har man mulighed for at søge om at låne en elcykel i en måned i perioden 1. april til 1. december. Man låner cyklen mod en betaling på 300 kr., der går til at holde cyklen ved lige og klar til næste bruger. I april og maj trækker lærere fra skolerne i førertrøjen og cykler forrest – men der er også i disse måneder flere cykler til rådighed. Man kan ansøge om at låne en elcykel. Fristen er 1. maj.

Politikere og lærere træder cyklerne i gang
Det hele skydes i gang med et elcykel-kick off fredag 29. marts, hvor politikere og kampagnegruppen sætter sig i sadlen på Kirketorvet i Vejle klokken 9 – og cykler til Ødsted Skole, hvor de klokken 10 overdrager cyklerne til skolens lærere, som skal låne cyklerne i april måned.

 

 

Sidst opdateret: 19. maj 2020